humanitarian diplomacy: a challenge to humanitarian actors in conflict areas
Author
Sekkat, Safae
Term
4. term
Publication year
2020
Submitted on
2020-01-02
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvordan NGO’er og INGO’er bruger humanitær diplomati til at opnå adgang og levere nødhjælp i væbnede konflikter, med særligt fokus på Somalia. Udgangspunktet er en kvalitativ, dokumentbaseret tilgang, der kombinerer international relations‑konstruktivisme (Onuf, Wendt) og Human Needs Theory (Maslow, Burton) som teoretisk ramme, samt en kort gennemgang af Den Internationale Røde Kors Komités (ICRC) model for humanitær diplomati, der lægger vægt på uafhængighed af statsdiplomati, bredt engagement med statslige og ikke‑statslige aktører, fortrolige forhandlinger og et strengt humanitært, neutralt fokus. Afhandlingens forskningsspørgsmål er, hvordan humanitær diplomati praktiseret af NGO’er og INGO’er kan være effektivt i konfliktområder. To casestudier fra Somalia (2007–2013) – Verdensfødevareprogrammets fødevare- og ernæringsindsatser og Læger uden Grænsers medicinske arbejde i områder præget af Al‑Shabaab – bruges til at kortlægge forhandlingsskridt, adgangsstrategier og principper i praksis og til at sammenligne organisationernes tilgange. Datagrundlaget består primært af organisationsrapporter og akademisk litteratur; begrænsninger omfatter manglende direkte adgang til praktikere og tidsmæssige rammer. Dette uddrag etablerer problemstilling, metode og teoretisk ramme; resultater og detaljerede analyser fremgår af senere kapitler, som ikke er inkluderet her.
This thesis examines how NGOs and INGOs use humanitarian diplomacy to secure access and deliver aid in armed conflicts, with a focus on Somalia. It adopts a qualitative, document‑based approach grounded in IR constructivism (Onuf, Wendt) and Human Needs Theory (Maslow, Burton), and reviews the International Committee of the Red Cross’s model of humanitarian diplomacy, which emphasizes independence from state diplomacy, engagement with state and non‑state actors, discreet negotiations, and a strictly humanitarian, neutral focus. The research question asks how humanitarian diplomacy practiced by NGOs and INGOs can be effective in conflict areas. Two case studies from Somalia (2007–2013)—the World Food Programme’s food and nutrition operations and Médecins Sans Frontières’ medical work amid Al‑Shabaab’s presence—are used to trace negotiation steps, access strategies, and applied principles, and to compare organizational approaches. Data are drawn mainly from organizational reports and academic literature; limitations include lack of direct practitioner access and time constraints. This excerpt sets out the problem, methods, and conceptual framework; empirical findings and detailed comparisons appear in later chapters not included here.
[This summary has been generated with the help of AI directly from the project (PDF)]
Documents