Hitlertainment, det nye sort?: En analyse af Timur Vermes' anvendelse af Hitler-ikonet over for Hitlertainment-fænomenet
Forfatter
Larsen, Nick Holmen
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-05-31
Antal sider
66
Resumé
Specialet undersøger fænomenet Hitlertainment – brugen af Hitler som underholdningsikon i populærkulturen – og anvender Timur Vermes’ roman Er ist wieder da (2012) som case til at afsøge, om romanens fremstilling af Hitler-ikonet kan læses som et opgør med tendensen. Med afsæt i debatmagasinet The Europeans temanummer Hitlertainment (2014) kortlægges fire gennemgående positioner i den offentlige debat: dæmoniseringen og banaliseringen af Hitler, ambivalensen omkring hans fremstillinger samt det ubehag, fænomenet vækker. Teoretisk bygger specialet på begreber om kulturelle ikoner og icon-work, populærkultur og Spaßgesellschaft, erindringskultur (kulturel og social hukommelse) samt udviklingen af Hitler-humor, humor og satire. Metodisk gennemføres en hermeneutisk tekstanalyse med fokus på fortællerforhold (jeg-fortælleren Hitler), tidsperspektiv, fremstillingen af Hitler, humor/satire, ikoniseringen og samspillet med den tyske Vergangenheitsbewältigung. Indledende eksempler fra film, tegneserier og reklamer belyser, hvordan et medialiseret, minimalistisk Hitler-ikon cirkulerer i konsumkulturen. Specialet søger dermed at belyse, hvad Vermes’ roman siger om samtidens tyske erindringskultur og grænserne for at gøre Hitler til underholdning; konkrete resultater og konklusioner præsenteres ikke i den foreliggende uddragsdel.
This thesis examines the phenomenon of Hitlertainment—the use of Hitler as an entertainment icon in popular culture—and uses Timur Vermes’s novel Er ist wieder da (2012) as a case to explore whether the novel’s depiction of the Hitler icon can be read as a challenge to this trend. Drawing on The European’s 2014 special issue on Hitlertainment, it maps four recurrent stances in the public debate: the demonization and banalization of Hitler, the ambivalence in his representations, and the discomfort the phenomenon provokes. The theoretical framework combines concepts of cultural icons and icon-work, popular culture and the Spaßgesellschaft, memory culture (cultural and social memory), and the development of Hitler humor, humor and satire. Methodologically, the study conducts a hermeneutic textual analysis focusing on narrative perspective (Hitler as first-person narrator), temporal framing, the portrayal of Hitler, humor/satire, iconization, and intersections with German Vergangenheitsbewältigung. Illustrative examples from film, comics, and advertising show how a medialized, minimalist Hitler icon circulates in consumer culture. The thesis thus seeks to clarify what Vermes’s novel reveals about contemporary German memory culture and the limits of turning Hitler into entertainment; specific findings and conclusions are not included in this excerpt.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Andre projekter af forfatterne