Hitlertainment, det nye sort? En analyse af Timur Vermes' anvendelse af Hitler-ikonet over for Hitlertainment-fænomenet
Forfatter
Larsen, Nick Holmen
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-05-31
Resumé
Specialet undersøger, hvordan Timur Vermes’ roman Er ist wieder da bruger og udfordrer Hitler-ikonet i relation til fænomenet Hitlertainment. Udgangspunktet er en problemformulering, der spørger, om Vermes’ fremstilling kan læses som et opgør med den populærkulturelle brug af Hitler, og hvad dette siger om tysk erindringskultur. Gennem en begrebsafklaring af Hitlertainment og Vergangenheitsbewältigung præsenteres fire gennemgående spor i den offentlige debat – dæmonisering, banalisering, ambivalens og ubehag – med udgangspunkt i debatmagasinet The Europeans temanummer (2014) samt bidrag af bl.a. Vermes, Erk og Ortner. Teoretisk bygger arbejdet på kulturikon- og icon-work-tilgange, populærkultur og Spaßgesellschaft, erindringskultur (kulturel og social hukommelse) samt humor- og satirens udvikling omkring Hitler. Metodisk anvendes en hermeneutisk, tekstnær analyse af romanen med fokus på fortællerforhold (jeg-fortæller), fremstillingen af Hitler, tidsperspektiv samt humor og satire, suppleret med samtidige eksempler som sketches og reklamer. Analysen placerer Vermes’ værk i spændingsfeltet mellem demoniseret og banaliseret medie-Hitler og den historiske figur og diskuterer, om romanens greb – bl.a. den førstepersonale Hitler-stemme – problematiserer Hitlertainment og peger på begrænsninger i den tyske fortidsbearbejdelse. Da konklusionen ikke fremgår af uddraget, præsenteres undersøgelsens fokus og rammer uden endelige resultater.
This thesis examines how Timur Vermes’s novel Er ist wieder da uses and challenges the Hitler icon in relation to the Hitlertainment phenomenon. It asks whether Vermes’s portrayal can be read as a critique of the popular-cultural use of Hitler and what this implies for German memory culture. A conceptual clarification of Hitlertainment and Vergangenheitsbewältigung outlines four recurrent themes in public debate—demonization, banalization, ambivalence, and unease—drawing on The European’s 2014 special issue and contributions by authors such as Vermes, Erk, and Ortner. The theoretical framework combines cultural icon and icon-work approaches, popular culture and the “fun society,” memory culture (cultural and social memory), and the development of Hitler-focused humor and satire. Methodologically, the study employs a hermeneutic, close reading of the novel, focusing on narrative perspective (first-person narrator), the portrayal of Hitler, temporal framing, and humor and satire, and situates the text alongside contemporary sketches and advertisements. The analysis positions Vermes’s work between the demonized and banalized media Hitler and the historical figure, asking whether the novel’s devices—especially the first-person Hitler voice—problematize Hitlertainment and highlight limits in Germany’s coming to terms with the past. As the conclusion is not included in the excerpt, the abstract presents scope and approach rather than final results.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Andre projekter af forfatterne