Hardship og CISG artikel 79 med udgangspunkt i Scafom v. Lorraine
Oversat titel
Hardship and article 79 CISG based on Scafom v. Lorraine
Forfattere
Wittendorff, Lesley Akua Twum ; Sørensen, Cecilie Frey
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-05-26
Antal sider
69
Resumé
Afhandlingen behandler, hvordan uforudsete omstændigheder (hardship) påvirker internationale købsaftaler, og undersøger, om hardship er omfattet af begrebet “hindring” i CISG artikel 79. Med udgangspunkt i den belgiske højesteretsdom Scafom v. Lorraine analyseres, om domstolens brug af CISG artikel 7, stk. 2, til at indfortolke UNIDROIT-princippernes artikel 6.2.3 som retsmiddel ved hardship er korrekt. Metodisk anvendes en retsdogmatisk tilgang, der omfatter forarbejderne til CISG, konventionens fortolknings- og udfyldningsregler, samspillet med UNIDROIT-principperne, retspraksis samt en sondring mellem hardship- og force majeure-klausuler. Afhandlingen finder, at Scafom v. Lorraine er tvivlsom: Domstolen anvendte eksterne principper uden først at udnytte konventionens interne principper, og det er i sig selv usikkert, om der overhovedet eksisterer en lacuna i artikel 79 om beføjelser ved hardship. Selv hvis der var en lacuna, kan den løses inden for CISG’s rammer ved hjælp af grundlæggende principper som rimelighed, fairness, equity og god tro, uden at kompromittere konventionens formål om ensartethed og forudsigelighed. Afgørelsens tilgang risikerer at ændre artikel 79’s formål og svække konventionens sammenhængskraft, og den er derfor blevet kritiseret bredt i teorien og forventes næppe fulgt af andre domstole.
This thesis examines how unforeseen changes of circumstances (hardship) affect international sales contracts and asks whether hardship is encompassed by the term “impediment” in CISG Article 79. Focusing on the Belgian Supreme Court’s decision in Scafom v. Lorraine, it analyzes whether the court correctly relied on CISG Article 7(2) to import UNIDROIT Principles Article 6.2.3 as a remedy for hardship. The study uses a doctrinal legal method, drawing on CISG’s legislative history, the Convention’s interpretation and gap-filling rules, its interaction with the UNIDROIT Principles, case law, and the distinction between hardship clauses and force majeure. The thesis concludes that Scafom v. Lorraine is doubtful: the court turned to external principles without first exhausting CISG’s internal principles, and it is questionable whether a genuine gap on remedies for hardship exists in Article 79. Even if a gap were present, it could be addressed within the Convention’s framework by applying foundational principles such as reasonableness, fairness, equity, and good faith, thereby preserving CISG’s purpose of uniformity and predictability. The decision’s approach risks reshaping Article 79 and undermining the Convention’s coherence, has been widely criticized in scholarship, and is unlikely to be followed by other courts.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
