Har samfundsmæssige holdninger til 'seniorarbejdskraft' betydning for det sociale arbejdes praksis?: En samtidsanalyse af de arbejdsmarkedspolitiske indsatser og lovgivning for medborgere >55 år, vurderet i et kritisk hermeneutisk perspektiv.
Forfatter
Fürst, Michael Ove Erdmann
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-07-31
Antal sider
117
Abstract
Dette speciale undersøger, hvilken værdi det har at høre til et arbejdsfællesskab, målt som den anerkendelse og agtelse, man møder fra familie, arbejdsplads og de institutioner, man er en del af. Disse relationer og vurderinger danner rammen for, hvordan vi forstår og vurderer os selv. Selvudvikling og identitetsdannelse afspejler sig i vores forståelse og brug af sproget; som fænomenologen Edmund Husserl påpeger, er vores forståelse formet af den tid og det sted, hvorfra verden viser sig for os. Specialets hypotese er, at samfundets holdninger til alder og seniorarbejdskraft påvirker det sociale arbejdes praksis. Formålet er at belyse, om alder i sig selv har betydning for at fastholde et arbejde eller, hvis man er arbejdsløs, at komme tilbage i beskæftigelse. Målgruppen er seniormedarbejderen i midten af livet, som har mange års erfaring og fortsat flere år før pension. Hans samfundsmæssige attraktion afhænger af uddannelse, arbejde, position og netværk—ressourcer, der med Pierre Bourdieus begreber kan forstås som kulturel, social og økonomisk kapital. Disse ressourcer kan blive afgørende for, om han opfatter sig som reservearbejdskraft, der hyres og fyres efter konjunkturer, eller som del af en gruppe, arbejdsmarkedet altid efterspørger. Med en kritisk hermeneutisk tilgang peger specialet på, at der kan være et socialt problem: Indsatserne over for mindre attraktive seniormedarbejdere synes mindre omfattende end for yngre grupper. Samfundets tilbud hælder mod økonomisk kompensation, fx efterløn, frem for opkvalificering, efteruddannelse eller målrettede skåneordninger—tilbud som formelt findes, men ikke udnyttes tilstrækkeligt. Konsekvensen kan være, at senioren begynder at tvivle på egne kompetencer. I arbejde kan han blive mere forsigtig over for ledelse og kolleger og søge at tilpasse sig arbejdspladsens normer. Ifølge hypotesen spejler han samfundets normer i sin selvforståelse og omtaler sig selv som en aldrende arbejdskraft med faldende attraktivitet. For lavt uddannede er risikoen større for, at kompetencer bliver forældede, og at fysisk arbejde har slidt på kroppen med et skrantende helbred til følge. Denne senior må derfor overveje sin økonomi og muligheder for efterløn, flexjob eller et seniorjob.
This thesis examines the value of belonging to a work community, understood as the recognition and respect a person receives from family, the workplace, colleagues and management, and the wider institutional context. These relations and judgments shape how we see and evaluate ourselves. Self-development and identity are reflected in how we understand and use language; as phenomenologist Edmund Husserl notes, our understanding is shaped by the time and place from which the world appears to us. The thesis hypothesizes that societal attitudes toward age and senior workers influence social work practice. It seeks to clarify whether age itself affects the ability to keep a job or, if unemployed, to return to work. The focus is on the senior employee in midlife, with many years in the labor market and several years before retirement. A senior worker’s societal attractiveness depends on education, job, social position, and networks—resources that, in Pierre Bourdieu’s terms, constitute cultural, social, and economic capital. These resources may determine whether he sees himself as part of a reserve labor force hired and fired with economic cycles, or as part of a group that is consistently in demand. Using a critical hermeneutic approach, the thesis points to a possible social problem: concrete efforts for less “attractive” senior workers appear weaker than those for younger groups. Public measures tend to emphasize financial compensation, such as early retirement, rather than upskilling, continuing education, or targeted sheltered arrangements—options that exist formally but are not sufficiently used. As a result, the senior worker may begin to doubt his own skills. If employed, he may become more cautious with management and colleagues and strive to fit workplace norms. According to the hypothesis, he mirrors societal norms in his self-understanding and comes to see himself as aging labor with declining attractiveness. For those with less education, there is a higher likelihood that skills have become outdated and that physically demanding work has caused wear and health problems. Such a senior must therefore consider his finances and options for early retirement, flexjob, or a senior job.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord