Har samfundsmæssige holdninger til 'seniorarbejdskraft' betydning for det sociale arbejdes praksis?: En samtidsanalyse af de arbejdsmarkedspolitiske indsatser og lovgivning for medborgere >55 år, vurderet i et kritisk hermeneutisk perspektiv.

Abstract

Resume. Dette speciale omhandler værdien af et tilknytningsforhold til et arbejdsfællesskab. Værdien kan måles i forhold til den anerkendelse og agtelse, som tildeles en person fra familie- og nærmiljø, fra arbejdsplads, kolleger og ledelse og fra det institutionelle niveau, vi samtidig er en del af. Disse værdier er en del af den referenceramme, hvormed et individ betragter, opfatter og vurderer sig selv i. Selvudvikling og identitetsdannelse afspejler sig i vores kognitive forståelse og anvendelse af sproget. Eller som fænomenologen Edmund Husserl (1859-1938) anfører, er vores forståelse ”begrænset af den horisont i tid og rum, hvor ting viser sig i deres konkrete menings- og erfaringsstrukturer”. Specialets hypotese er, at samfundsmæssige holdninger til alder og seniorarbejdskraft har betydning for det sociale arbejdes praksis. Specialet ønsker at belyse, om alder har en selvstændig betydning for at bevare et arbejde eller hvis man er arbejdsløs, at generhverve et arbejde. Specialets målgruppe er seniormedarbejderen, den midaldrende person som ser tilbage på mange års tilknytning til arbejdsmarkedet. Aldersmæssigt står han midt i sit liv. Han har stadig en række arbejdsår tilbage, før end han kan gå på pension. Fordi seniormedarbejderens samfundsmæssige attraktion synes at afhænge af hans uddannelse, arbejde, samfundsmæssige position og netværk, som med anvendelse af et Pierre Bourdieu begreb, ’afspejles i hans kulturelle, sociale og økonomiske kapital’, vil hans besiddelse af disse værdier være afgørende for, hvor vidt han midtvejs i sit liv må vurdere sig selv som tilhørende gruppen af reserve arbejdskraft, som samfundet vælger at hyre og fyre, afhængig af de økonomiske konjunkturer – eller han tilhører det socialsegment, som kan karakteriseres som en gruppe af vigtige eller betydningsfulde individer, som arbejdsmarkedet altid vil efterlyse. I en kritisk hermeneutisk tilgang ses muligheden af, at der eksisterer et socialt problem. Det sociale arbejdes konkrete indsats overfor den mindre attraktive seniormedarbejder, synes mindre end for yngre medarbejdergrupper. Samfundets tilbud er i overvejende grad begrænset til økonomisk kompensation, f.eks. efterlønsordningen, frem for tilbud om opkvalificering, efteruddannelse eller målrettede skånetilbud. Tilbud som formelt eksisterer, men som reelt ikke anvendes i tilstrækkelig grad. Senioren begynder at tvivle på sine egne færdigheder eller kompetencer. Hvis han er i arbejde, vil han formentlig ændre sin adfærd over ledelse og kolleger. Han bliver måske mere forsigtig eller usikker og forsøger endnu mere at tilpasse sig og efterleve arbejdspladsens normkultur. Ifølge specialets hypotese deler senioren sin opfattelse af sig selv med det omgivende samfunds normkultur. Efterfølgende betragter, opfatter og omtaler han sig selv som en moden eller aldrende arbejdskraft, med en vigende attraktion i samfundet. Hvis han er lavt uddannet, er der større sandsynlighed for, at hans kompetencer er forældede samt at hans fysiske arbejdsliv har bevirket et slid på kroppen, som har efterladt et skrantende helbred. Denne senior er nødt til at overveje sin fremtidige økonomi, herunder hans muligheder for at få efterløn, flexjob eller et seniorjob.

Summary This master thesis deals with the value of a relationship with a working community. The value can be measured in relation to the recognition and esteem granted to a person from the family and the community, the workplace, colleagues and management and at the institutional level, we also are a part of. These values are a part of the frame of reference by which an individual consider, understand, evaluate and assess oneself within. Self-development and identity is reflected in our cognitive understanding and use of language. Or, as the phenomenologist Edmund Husserl (1859-1938) states, our understanding "is limited by the horizons of time and space, where things appear in their concrete opinion and experience structures". The master thesis hypothesis is that societal attitudes to age and senior labor is important for the social work practice. The master thesis wants to investigate whether age has an independent importance to keep a job or if you are unemployed, to reacquire work. The master thesis audience is senior employee, the middle-aged person who looks back on his many years of labor market. In terms of age, he finds himself in the middle of his life. He still has a number of working years left until he can retire. Because senior employee's social attraction seems to depend on his education, work, social position and networks, with the use of a Pierre Bourdieu concept 'is reflected in his cultural, social and economic capital', his possession of these values may decide how far in midway of his life he will assess himself as belonging to the group of reserve labor, which society chooses to hire and fire, depending on the economic climate - or he belongs to the social segment characterized as a group of important or significant individuals labor market will always demand. In a critical hermeneutic approach can be seen the possibility that there is a social problem. The social work concrete efforts towards the less attractive senior employee, seems less than for younger groups of employees. Community services are largely limited to financial compensation, e.g. the early retirement scheme, instead of the offer of training, further training or a healthier work environment. Offers formally exist, but in fact are not being sufficiently utilized. The senior begins to doubt his own labor skills or competencies. If he is at work he will probably change his behavior towards management and colleagues. He may become more cautious or unsure and trying even more to adapt to and comply with workplace norm culture. According to the hypothesis the senior shares the perception of himself with the surrounding community's standard culture. Subsequently he sees, understands, defines and describes himself as a mature or aging workforce, with a declining attraction of society. If he is low-skilled, is more likely that his skills are outdated and besides that, his physical work has resulted in a wear on the body, which has left him with a failing health. This aging citizen has to consider his future economy, including the opportunity to transfer to early retirement, a flexible- or a senior job.

A master thesis from Aalborg University

Har samfundsmæssige holdninger til 'seniorarbejdskraft' betydning for det sociale arbejdes praksis?: En samtidsanalyse af de arbejdsmarkedspolitiske indsatser og lovgivning for medborgere >55 år, vurderet i et kritisk hermeneutisk perspektiv.