Hånden eller håndteringen? En kritisk diskursanalyse af politisk krisekommunikation i en #MeToo kontekst?
Oversat titel
The hand or the handling? A critical discourse analysis of political crisis communication within a context of #MeToo
Forfatter
Madsen, Christina Lynggaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Antal sider
79
Resumé
I efteråret 2020 oplevede Danmark en anden bølge af #MeToo, og flere fremtrædende politikere forlod deres poster. Denne kandidatafhandling undersøger, hvordan politiske ledere kommunikerer i kriser, der udspringer af #MeToo-anklager, gennem to cases: Morten Østergaard, tidligere leder af Radikale Venstre, og Frank Jensen, tidligere overborgmester i København og tidligere næstformand i Socialdemokratiet. Begge trak sig som følge af anklager. Afhandlingen kombinerer kritisk diskursanalyse (en tilgang, der undersøger, hvordan sprog former magt og betydning) med Benoits image repair-teori (modeller for, hvordan personer forsøger at reparere deres omdømme efter anklager). Datagrundlaget er nyhedsartikler, pressemeddelelser, taler, pressemøder og opslag på sociale medier. Jeg følger hver krisekommunikationsproces over tid, identificerer kritiske øjeblikke, hvor noget ændrer sig, analyserer sproget i disse øjeblikke og diskuterer derefter den bredere sociale kontekst for at afdække de diskursive krav – altså de forventninger og begrænsninger, der præger, hvordan man kan tale i #MeToo-sager. Resultaterne viser, at begge forsøgte at reducere den oplevede grovhed af deres handlinger ved at bruge strategier som bolstring (fremhæve egne positive sider), minimering, differentiering (skelne deres handlinger fra mere alvorlige forhold) og transcendens (sætte begivenhederne i en større sammenhæng). En transitivitetsanalyse – et sprogligt værktøj til at se, hvem der fremstilles som handlende – viser, at de ofte beskrev kvinderne som dem, der handlede eller oplevede noget, mens de nedtonede sig selv som aktører. Det skabte afstand til de påståede handlinger. Når undskyldning og overtagelse af skyld (mortification) blev kombineret med strategier, der nedtoner handlingernes alvor, blev undskyldningen udvandet, fordi krænkelsen ikke blev fuldt anerkendt. Studiet peger også på, at massiv medieopmærksomhed og ideologiske magtkampe, der er indlejret i #MeToo, skaber særlige krav til krisekommunikationen. Det kan være vanskeligt at fremstå som fortaler for bevægelsen, samtidig med at man er anklaget og forsøger at nedtone sine handlinger. Afhandlingen argumenterer for, at der er behov for mere forskning i, hvordan #MeToo påvirker politisk krisekommunikation.
In the autumn of 2020, Denmark experienced a second wave of #MeToo, and several high-profile politicians stepped down. This master's thesis examines how political leaders communicate during crises sparked by #MeToo allegations, through two cases: Morten Østergaard, former leader of the Social Liberal Party, and Frank Jensen, former Mayor of Copenhagen and former deputy leader of the Social Democrats. Both resigned following allegations. The study combines critical discourse analysis (which explores how language shapes power and meaning) with Benoit's image repair theory (a framework for how people try to restore reputation after accusations). The material includes news articles, press releases, speeches, press conferences, and social media posts. I trace each communication process over time, identify critical moments when something changes, analyze the wording in those moments, and then discuss the broader social context to spell out the discursive requirements—that is, the expectations and constraints that shape how one can speak in #MeToo cases. Findings show that both men tried to reduce how offensive their actions appeared by using bolstering (highlighting positive qualities), minimization, differentiation (framing their acts as different from more serious ones), and transcendence (placing events in a larger context). A transitivity analysis—a linguistic tool for seeing who is portrayed as doing what—shows they often cast women as the ones acting or experiencing events while backgrounding themselves as agents, creating distance from the alleged behavior. When mortification (apologizing and accepting blame) was combined with offense-reducing strategies, the apologizing effect was weakened because the wrongdoing was not fully acknowledged. The study also notes that intense media attention and ideological struggles embedded in #MeToo create specific pressures and expectations for crisis communication. It can be difficult to present oneself as an advocate for the movement while being accused and trying to play down the acts. The thesis argues that more research is needed on how #MeToo shapes political crisis communication.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord