Gripped by Humbert Humbert: A Literary Darwinist Reading of Vladimir Nabokov's Lolita (1955)

Hansen, Peter Grauholt

4. term

English, Master

2018

2018-05-31

61

Denne afhandling bruger rammeværket litterær darwinisme—en tilgang, der låner idéer fra evolutionsbiologi, sociologi og kognitionsforskning—til at undersøge, hvorfor Nabokovs Lolita fortsat er så populær, og om noget af dens tiltrækning kan forklares i evolutionsmæssige termer. Først skitseres litterær darwinismes mål (konsiliens, dvs. at forbinde viden på tværs af fag, et ønske om at vende tilbage til mere traditionel nærlæsning, samt dens ontologi og metode) og sættes ind i en historisk kontekst. Derefter analyseres romanens karakterer, fortælling, plot, temaer og prosastil inden for denne ramme og sættes i forbindelse med resultater fra videnskabelige studier. I forhold til Humbert Humbert peger begreber som Welfare Tradeoff Ratio (hvordan man vægter egne interesser over for andres) på, at han kan vurderes som utroværdig og en “gratisnyder”, og sandsynligvis en upålidelig fortæller—dog uden endeligt bevis. På mikroniveau engagerer Lolitas brug af assonans, allitteration og anafor læserens medfødte tilbøjelighed til mønstergenkendelse; på makroniveau skaber velkendte fortælleformer (fx elementer af romance- eller hævnplot) forventninger, som Nabokov både indfrier og bryder, hvilket kan være stærkt appellerende. En endelig forklaring på populariteten kræver kvantitative, empiriske data, men afhandlingen peger på flere “indlejrede” kilder til tiltrækning, der sandsynligvis bidrager til værkets vedvarende globale gennemslagskraft. Afhandlingen inddrager desuden andre teorier som et konsilient greb for at underbygge argumenterne. Til sidst argumenteres der for, at det—trods fejl og begrænsninger—kan styrke samarbejde på tværs af fag og imødegå offentlig skepsis i en tid med faldende bevillinger og optag, hvis litteraturstudier inddrager empiriske perspektiver som litterær darwinisme. Litterær darwinisme er ikke en endegyldig teori, men som del af et bredere værktøjssæt kan den udvide læsningen og åbne nye spor.

This thesis uses the framework of Literary Darwinism—an approach that draws on evolutionary biology, sociology, and cognitive research—to ask why Nabokov’s Lolita remains so popular and whether some of its appeal can be explained in evolutionary terms. It first outlines Literary Darwinism’s aims (consilience across disciplines, a return to more traditional close reading, and its ontology and methods) and sets them in historical context. It then analyzes the novel’s character, narration, plot, themes, and prose style within this framework and relates these features to findings reported in scientific journals. Regarding Humbert Humbert, concepts such as the Welfare Tradeoff Ratio (how individuals weigh their own interests against others’) support judging him as untrustworthy, a “free rider,” and likely an unreliable narrator—though not conclusively. At the level of language, Lolita’s use of assonance, alliteration, and anaphora engages readers’ innate tendency to seek patterns; at a broader level, familiar story shapes (for example, elements of romance or revenge plots) create expectations that Nabokov both fulfills and subverts, which can be compelling. While a definitive answer about popularity would require quantitative, empirical data, the thesis identifies several built-in sources of allure that plausibly contribute to the novel’s lasting global appeal. It also adopts other theoretical perspectives in a consilient way to reinforce earlier arguments. Finally, the project argues that, despite its flaws, bringing empirical perspectives like Literary Darwinism into literary studies could foster cross-field collaboration and address public skepticism during a period of shrinking funding and enrollments. Literary Darwinism is not a final answer, but as part of a broader toolkit it can broaden reading and open new lines of inquiry.

[This abstract was generated with the help of AI]

Download
View record in AAU Student Projects