Grænserne for entreprenørens afhjælpningspligt efter AB 92 og AB 18
Oversat titel
The limits of the contractor's obligation to remedy defects under AB 92 and AB 18
Forfattere
Jørgensen, Laura Løth ; Larsen, Maria Hostrup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Resumé
Specialet undersøger, hvor og hvorfor entreprenørens pligt til at afhjælpe mangler efter AB 92 og AB 18 kan ophøre. Med udgangspunkt i de standardiserede AB-vilkår beskrives først reglerne om mangler og entreprenørens afhjælpningspligt, hvorefter der analyseres to centrale grænser: den såkaldte offergrænse, hvor afhjælpning vil medføre uforholdsmæssige omkostninger i forhold til bygherrens interesse, og bygherrens reklamation, herunder både den relative frist (rimelig tid efter kendskab eller burde-kendskab) og den absolutte frist (senest fem år efter aflevering). Analysen bygger på retsdogmatisk metode med gennemgang af rets- og voldgiftspraksis og viser, at vurderingen af offergrænsen beror på en samlet proportionalitetsafvejning af bl.a. manglens betydning for den konkrete entreprise, mulige alternative afhjælpningsmetoder, om manglen primært medfører øgede drifts-, vedligeholdelses- eller reparationsomkostninger, samt betydningen af rene æstetiske mangler. For reklamationsfristerne fremhæver praksis især tidsforløbet mellem kendskab og reklamation og om manglen er synlig eller skjult. Konklusionen er, at afhjælpningspligten ikke er ubegrænset: både offergrænsen og reklamationsreglerne sætter klare rammer, men den konkrete sags omstændigheder bliver afgørende.
This thesis examines where and why the contractor’s obligation to remedy defects under AB 92 and AB 18 can lapse. Starting from the AB standard terms, it first outlines the rules on defects and the contractor’s duty to remedy, then analyzes two key limits: the disproportionate cost threshold (offergrænse), where remediation costs are out of proportion to the employer’s interest, and the employer’s notice requirements, including both the relative period (within a reasonable time after becoming aware or ought to have become aware) and the absolute period (no later than five years after handover). Using a legal dogmatic method and reviewing case law and arbitration practice, the thesis shows that the threshold assessment involves an overall proportionality weighing of factors such as the defect’s significance for the specific project, alternative remediation methods, whether the defect mainly leads to increased operating, maintenance, or repair costs, and the role of purely aesthetic defects. For notice periods, practice emphasizes the time between knowledge and notice and whether the defect is visible or hidden. The thesis concludes that the obligation to remedy is not unlimited: both the threshold and the notice rules set clear boundaries, but case-specific circumstances are decisive.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]