Grænsehandelskoncepter - I hvilket land skal momsen betales
Oversat titel
Cross-border Transactions - In which country is the VAT due
Forfattere
Stakkslíd, Tórhild ; Hyldahl, Jeanette Bjerre
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-16
Antal sider
54
Resumé
Afhandlingen undersøger i hvilket land momsen skal betales, når danske forbrugere køber varer gennem grænsehandelskoncepter mellem Danmark og Tyskland, hvor samarbejder tilrettelægges for at anvende den tyske momssats (19 %) frem for den danske (25 %). Med en juridisk-dogmatisk metode systematiserer og fortolker afhandlingen gældende ret ved at analysere danske domme og EU-Domstolens praksis og sammenholde resultaterne. De væsentlige hjemler omfatter momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 14, stk. 1, nr. 1-2 samt Momssystemdirektivets art. 2, stk. 1, litra a, art. 9, stk. 1, art. 14, stk. 1, og art. 31-32. I dansk praksis beror afgørelsen på en samlet vurdering af, om der foreligger to selvstændige leverancer: én fra den danske virksomhed til den tyske samarbejdspartner og én fra den tyske virksomhed til den endelige kunde. Gentagne vurderingsmomenter er, om den tyske part har fast forretningssted, råderet som ejer over varerne, bærer regning og risiko over for kunden, fastsætter prisen, samt håndterer transporten; desuden vurderes betydningen af eventuelle fuldmagter. Hvis den tyske afgiftspligtige driver selvstændig økonomisk virksomhed og agerer som sådan, har Tyskland afgiftskompetencen; hvis der derimod kun er én leverance direkte fra den danske virksomhed til kunden, er det Danmark, der skal opkræve momsen. EU-Domstolen præciserer, at leveringsbegrebet omfatter enhver overdragelse af rådigheden over en vare, at afgiftspligtige ikke er forpligtet til at indrette sig efter den højeste momssats, og at grænseoverskridende handler momsmæssigt behandles som indenlandske – bortset fra varens placering ved afsendelsen. Samlet viser analysen, at dansk retspraksis er i overensstemmelse med EU-retten, og at de nationale kriterier er velegnede som objektive indikatorer i en helhedsvurdering af, om der foreligger to uafhængige leverancer, hvilket er afgørende for, i hvilket land momsen skal betales.
This thesis examines in which country VAT is due when Danish consumers buy goods through cross‑border arrangements between Denmark and Germany, where business collaborations are designed to apply the lower German VAT rate (19%) instead of the Danish rate (25%). Using a doctrinal (dogmatic) legal method, it systematizes and interprets the applicable law by analyzing Danish case law and judgments of the Court of Justice of the European Union and comparing the results. The principal legal bases considered are sections 3(1), 4(1) and 14(1)(1)-(2) of the Danish VAT Act and Articles 2(1)(a), 9(1), 14(1) and 31–32 of the VAT Directive (2006/112/EC). In Danish practice, the outcome rests on an overall assessment of whether there are two independent supplies: one from the Danish business to the German partner and one from the German business to the final customer. Recurrent factors include whether the German party has a permanent establishment, holds the right to dispose of the goods as owner, bears the invoicing and commercial risk toward the customer, sets the price, and manages transport; the role of any powers of attorney is also considered. If the German taxable person carries on independent economic activity and acts as such, Germany has the right to charge VAT; if there is only a single supply directly from the Danish business to the customer, Denmark is entitled to levy VAT. The CJEU clarifies that a “supply of goods” covers any transfer of the right to dispose of a good, that taxable persons are not obliged to structure their business to incur the highest VAT rate, and that cross‑border transactions are treated like domestic ones except for where the goods are located when dispatch begins. Overall, Danish case law aligns with EU law, and the national criteria function as objective indicators within a holistic assessment of whether two independent supplies exist—decisive for determining where VAT is due.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
