Godtgørelse for tort og krænkelse i voldssager
Oversat titel
Non-pecuniary Redress for Tort and Violation in Case of Violence
Forfatter
Skjødt, Josephine
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-05-15
Antal sider
53
Abstract
Specialet undersøger skadelidtes retsstilling ved krav på godtgørelse for tort og krænkelse i sager om vold. Udgangspunktet er erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og stk. 4, der begge forudsætter, at krænkelsen har en vis grovhed. Med en retsdogmatisk tilgang gennemgås lovgrundlag, forarbejder og især retspraksis, suppleret af en historisk og forklarende del for at sætte bestemmelserne i kontekst. Analysen kortlægger, hvilke momenter domstolene tillægger vægt i praksis: For § 26, stk. 1 peger praksis bl.a. på indgreb i intimområdet, udenforståendes overværelse af krænkelsen og at skadevolderen er overlegen i forhold til skadelidte. For § 26, stk. 4 fremhæves især straffens længde, brug af våben og skadens alvor. Visse elementer går igen på tværs af bestemmelserne, men de indgår i forskellige vurderinger – om forholdet er ydmygende, hånende eller krænkende efter stk. 1, og om det har fremkaldt frygt og bekymring efter stk. 4 – og vægtes derfor ikke nødvendigvis ens. Overordnet konkluderes, at adgangen til godtgørelse beror på en samlet, konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvor enkelte momenter kan være tungtvejende, men ikke er afgørende alene.
This thesis examines the injured party’s legal position when claiming non-pecuniary redress for tort and violation in cases of violence. It focuses on Section 26(1) and (4) of the Danish Tort Liability Act, both of which require that the violation meet a certain gravity threshold. Using a doctrinal legal method, the thesis reviews legislation, preparatory works, and especially case law, supported by a historical and explanatory overview to situate the provisions. The analysis identifies factors courts emphasize in practice: Under Section 26(1), relevant elements include interference with the intimate sphere, the presence of outsiders during the violation, and an imbalance where the tortfeasor is superior to the injured party. Under Section 26(4), the length of the imposed penalty, the use of weapons, and the seriousness of the injury are central. Some elements recur across both provisions, but they feed into different assessments—whether circumstances are humiliating, mocking, or offensive under subsection (1), versus whether they induce fear and worry under subsection (4)—and are therefore weighed differently. Overall, entitlement to compensation depends on a holistic, case-by-case assessment in which certain factors may carry significant weight but are not decisive on their own.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord