Give Open Air - Stedet hvor glade mennesker mødes?
Forfatter
Hoff, Mette Louise Obenhausen
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2012
Afleveret
2012-05-30
Resumé
Specialet “Give Open Air – stedet hvor glade mennesker mødes?” undersøger, hvordan digitale teknologier kan forbedre brugeroplevelsen på musikfestivalen Give Open Air. Med udgangspunkt i et indledende interview med festivalens arrangører og en hypotese om uoverensstemmelser mellem arrangørernes ambitioner og publikums oplevelser gennemførtes en kombination af interview, spørgeskema og fokusgruppe/workshop blandt deltagere, der mindst én gang har besøgt festivalen. Undersøgelsen bekræfter et spænd mellem parterne: arrangørerne beskriver GOA som en nostalgisk 70’er-festival med nationale ambitioner, mens mange brugere oplever festivalen som forvirrende, gammeldags og til tider kedelig; dog er der en fælles forståelse af GOA som et hyggeligt lokalt mødested, men uenighed om, hvorvidt festivalen skal forblive lokal eller søge national udbredelse. Deltagerne efterlyser især bedre kommunikation, større inddragelse i planlægning og mulighed for at sætte et personligt præg. Skepsis over for konceptet ‘Give Skulpturby’ handler mindre om kunst i sig selv end om ønsket om medskabelse frem for top-down formidling. På baggrund af disse indsigter udvikles tre digitale oplevelsesdesign-koncepter: Memory Box (en videoboks til personlige fortællinger), en fælles info-skærm til tovejskommunikation samt en digital billed-/video-collage som samskabt værk i festivalrummet. Koncepterne præsenteres for arrangører og brugere i juni 2012; evaluering ligger uden for denne afgrænsning. Specialet bidrager med et proces- og designorienteret bud på, hvordan digitale løsninger kan bygge bro mellem lokal identitet, brugerinddragelse og eventoplevelse.
Give Open Air – the place where happy people meet? is a process- and design-oriented thesis that investigates how digital technologies can improve the user experience at the Give Open Air music festival. Based on an initial interview with the organizers and a hypothesis of misalignment between organizer ambitions and audience perceptions, the study combines interviews, a questionnaire, and a focus group/workshop with participants who have attended the festival at least once. Findings confirm a gap: organizers frame GOA as a nostalgic 1970s festival with national aspirations, while many users describe it as confusing, old-fashioned, and sometimes boring; both sides, however, see GOA as a cozy local meeting place, but disagree on whether it should remain local or pursue a national profile. Participants especially call for clearer communication, stronger involvement in planning, and opportunities to leave a personal mark. Skepticism toward the ‘Give Sculpture City’ concept stemmed less from art itself than from a desire for co-creation rather than top-down delivery. In response, three digital experience design concepts are proposed: the Memory Box (a video booth for personal stories), a shared info screen for two-way communication, and a digital photo/video collage as a co-created artwork in the festival space. These concepts are to be presented to organizers and users in June 2012; evaluation falls outside the present scope. The thesis contributes actionable design directions for using digital solutions to connect local identity, user involvement, and the festival experience.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]