Ghettoiseringens betydning for det boligsociale arbejde: - et kvalitativt casestudie af strukturenes betydning for de boligsociale indsatser
Oversat titel
The importance of the ghettoization of the residential social work: - a qualitative case study of the structure's significance for the residential social initiatives
Forfatter
Thomsen, Mette Brink
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Antal sider
100
Resumé
Dette speciale undersøger, hvilke socio-politiske og kulturelle strukturer der påvirker boligsociale medarbejderes italesættelser af ghettopolitikkens betydning for det boligsociale arbejde. Med udgangspunkt i ghettopolitikken som både politisk diskurs og udtryk for samfundsstrukturer gennemføres et komparativt casestudie af to udsatte boligområder: Gellerupparken og Toveshøj i Aarhus (stort område, der opfylder alle tre kriterier) samt Sebbersundvej m.fl. i Aalborg (mindre område, der opfylder to kriterier). Datagrundlaget er kvalitative interviews med boligsociale medarbejdere med daglig beboerkontakt (tre i Aarhus-området og ét i Aalborg). Analysen anvender Bourdieus begreber habitus, kapital og doxa til at belyse, hvordan både politiske diskurser og opvækstbetingede, kulturelle erfaringer former medarbejdernes perspektiver. Resultaterne peger på, at disse strukturer har stor betydning: Ingen af de interviewede er begejstrede for ghettoudpegningen, men to med dansk opvækst udtrykker delvis opbakning til dele af strategierne og ser dem som mulige løsninger, mens to med udenlandsk baggrund anlægger en mere advokerende community work-tilgang med fokus på retfærdighed for de marginaliserede. Når den dominerende samfundsstruktur internaliseres, kan det skabe større afstand til beboerne og indebære en risiko for ureflekteret reproduktion af eksisterende strukturer via doxa. Specialet afgrænser sig til medarbejdernes egne italesættelser og peger på behovet for refleksion over strukturelle vilkår i boligsocial praksis, med relevans for såvel boligsocialt som generelt socialt arbejde.
This thesis examines which socio-political and cultural structures shape residential social workers’ articulations of the ghetto policy’s implications for housing-based social work. Treating the policy as both a political discourse and an expression of social structure, it employs a comparative case study of two marginalized estates: Gellerupparken and Toveshøj in Aarhus (a large area meeting all three criteria) and Sebbersundvej etc. in Aalborg (a smaller area meeting two criteria). The empirical basis is qualitative interviews with frontline residential social workers (three in the Aarhus area and one in Aalborg). Using Bourdieu’s concepts of habitus, capital and doxa, the analysis explores how political discourses and upbringing-related cultural experiences shape professional perspectives. Findings indicate that these structures matter considerably: none of the interviewees welcome the ghetto designation, yet two with a Danish upbringing express partial support for some strategies and view them as potential solutions, whereas two with foreign origins adopt a more advocacy-oriented, community work approach emphasizing justice for marginalized residents. Internalizing dominant social structures can increase distance from residents and risk unreflective reproduction of those structures through doxa. The study is limited to workers’ articulations and underscores the need for reflexivity about structural conditions in housing social practice, with implications for both housing-focused and general social work.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord