Genetisk slægtsforskning i politiets efterforskning
Oversat titel
Genetic Genealogy in Police Investigations
Forfatter
Johansen, Astrid Ørum
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Resumé
Specialet undersøger anvendelsesområdet for genetisk slægtsforskning i politiets efterforskning efter retsplejelovens § 754 f, som blev indført den 5. juni 2025, med henblik på at afklare betingelser, kompetence og praktiske rammer for metoden. Med en retsdogmatisk tilgang foretages en ordlydsfortolkning af bestemmelsens materielle betingelser og en analyse af kompetencereglen, suppleret af en komparativ gennemgang af svensk ret. Analysen identificerer tre centrale betingelser: (1) der skal være bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen, (2) efterforskningen skal angå nærmere opregnede alvorlige lovovertrædelser eller særligt grov kriminalitet, og (3) metoden skal være afgørende for efterforskningen. Kompetencen til at iværksætte genetisk slægtsforskning ligger hos politiet, hvilket afviger fra udgangspunktet om retskendelse ved tvangsindgreb og giver anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, da den efterfølgende domstolskontrol forventes begrænset. Det forventede forløb beskrives i fire faser fra dna-profilering til klassisk efterforskning, og anvendelsen forudsætter overførsel af følsomme personoplysninger til USA via retshjælp. Der gives ingen lovgivningsmæssig vejledning om valg af databaser, men kun FamilyTreeDNA og GEDmatch tillader adgang for myndigheder; samtidig er der usikkerhed om, hvilke oplysninger der reelt returneres fra databaserne. Specialet peger på betydelige ligheder med svensk regulering og anbefaler, at domstolene gøres kompetente myndighed, samt at der fastsættes klare kriterier for databaser om samtykke til myndighedsbrug, formålsbegrænsning og sletning.
This thesis examines the scope of genetic genealogy in police investigations under section 754 f of the Danish Administration of Justice Act, introduced on 5 June 2025, clarifying the legal conditions, competence, and practical framework for the method. Using a legal-dogmatic approach, it applies a literal interpretation of the provision’s substantive conditions and analyzes the competence rule, supplemented by a comparative review of Swedish law. The analysis identifies three key requirements: (1) specific grounds to assume the DNA trace stems from the perpetrator, (2) the investigation must concern specified serious offenses or crimes of a particularly serious nature, and (3) the method must be decisive for the investigation. The authority to initiate genetic genealogy rests with the police, which departs from the general requirement of a court order for coercive measures and raises rule-of-law concerns given the likely limited judicial review. The expected workflow is outlined in four phases, from DNA profiling to conventional investigative steps, and the use of the method entails transferring sensitive personal data to the United States via legal assistance. The law and preparatory works give no guidance on database selection, though only FamilyTreeDNA and GEDmatch permit law enforcement access; there is also uncertainty about the exact nature of the data returned by databases. The thesis finds substantial similarities with Swedish regulation and recommends vesting authorization in the courts and setting clear database criteria on user consent for law enforcement use, purpose limitation, and deletion.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]