Gendered Walkscapes. Eye-tracking as an innovative tool to analyse people's perception of urban spaces
Author
Vitolo, Luisa
Term
4. term
Education
Publication year
2021
Pages
79
Abstract
Gender mainstreaming is a widely used approach to promote gender equality by integrating gender perspectives into all policies and planning. In the EU, this requires clear, context-specific action plans. Vienna has applied gender mainstreaming in urban planning and completed pilot projects that consider gender needs throughout the planning process. At the same time, technology has become central to daily life and planning practice. Eye-tracking (glasses that record where a person looks) has evolved from bulky, hard-to-calibrate devices to lightweight, easy-to-use tools, and is now used in fields such as urban design to study how people experience places. This thesis tests eye-tracking as a method for gender-sensitive planning and proposes practical tools to register, record, and respond to potential biases in the built environment. A review of the literature identified gaps in how gender comparisons are handled and in the data collection methods used for eye-tracking in this context. The study combines controlled experiments with surveys. A walking route in Aalborg’s town center was first examined with common site analyses, including a legibility map (how easy a place is to understand and navigate) and serial vision (the sequence of views along a route), to build a deeper understanding of the setting. Nine participants then completed eye-tracking walks using Pupil Invisible Glasses, and the recordings were processed in Pupil Player software. The eye-tracking data and survey responses were compared across adult and senior groups, subdivided by male and female participants. The project offers practical tips for future applications of eye-tracking in urban planning, shows that the method is broadly useful beyond gender questions, and underscores the importance of carefully defining research questions and survey design for each case.
Kønsmainstreaming er en udbredt tilgang til at fremme ligestilling ved at indarbejde kønsperspektiver i al politik og planlægning. I EU kræver det klare, kontekstspecifikke handlingsplaner. Wien har anvendt kønsmainstreaming i byplanlægningen og gennemført pilotprojekter, der tager højde for kønsbehov i alle planfaser. Samtidig er teknologi blevet central i hverdagen og i planlægning. Øjensporing (briller, der registrerer, hvor en person kigger) har udviklet sig fra tunge, svære systemer til lette og brugervenlige værktøjer og bruges nu blandt andet i bydesign til at undersøge, hvordan mennesker oplever steder. Dette speciale afprøver øjensporing som metode til kønssensitiv planlægning og foreslår praktiske værktøjer til at registrere, optage og reagere på mulige skævheder i det byggede miljø. En litteraturgennemgang identificerede mangler i, hvordan køn sammenlignes, og i de dataindsamlingsmetoder, der bruges til øjensporing i denne sammenhæng. Studiet kombinerer kontrollerede eksperimenter med spørgeskemaer. En gårute i Aalborg midtby blev først analyseret med almindelige stedsanalyser, herunder et læsbarhedskort (hvor let et sted er at forstå og orientere sig i) og seriel vision (rækkefølgen af udsigter langs en rute), for at opnå en dybere forståelse af stedet. Ni deltagere gennemførte derefter øjensporingsvandringer med Pupil Invisible-briller, og optagelserne blev behandlet i Pupil Player-softwaren. Øjensporingsdata og spørgeskemaer blev sammenlignet mellem grupper af voksne og ældre, opdelt i mænd og kvinder. Projektet giver praktiske råd til fremtidige anvendelser af øjensporing i byplanlægning, viser at metoden er bredt anvendelig ud over kønsspørgsmål, og understreger vigtigheden af klart definerede forskningsspørgsmål og spørgeskemaer i hver sag.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords