Gender Vulnerability and Climate Displacement: An Analysis of International Legal Protection in Bangladesh

Mimi, Most Afsana

4. term

Culture, Communication and Globalization, Master

2026

2026-10-02

Climate-related displacement is a growing problem in Bangladesh. Here, the impacts of climate change do not affect everyone equally but reinforce existing social, economic and gender inequalities. Research shows that women are particularly hard hit, facing insecure livelihoods, reproductive health problems, gender-based violence, interrupted education and child marriage. Less attention has been paid to how these experiences are linked to gaps in international legal protection and to environmental injustice. This thesis examines how international human rights and refugee law frameworks do not fully protect the rights of climate-displaced women in Bangladesh, and how these limitations can help create or maintain environmental injustice. The study uses a qualitative case study design and document analysis of the 1951 Refugee Convention, the Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women (CEDAW) and the International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights (ICESCR), supported by academic studies and institutional reports. The thesis applies feminist legal theory to analyse how these frameworks recognize and address gender-specific experiences. It also uses environmental justice theory, focusing on distributive justice (how burdens and benefits are shared), recognitional justice (whether experiences and identities are seen and taken seriously) and the capabilities approach (the real opportunities and freedoms women have). The findings show that climate-displaced women are neither completely excluded from international legal protection nor adequately protected by the current frameworks. The Refugee Convention has limitations in both the scope of and access to protection, especially for women displaced within their own country. CEDAW offers clearer recognition of gender-specific climate and disaster risks, but there remains a gap between recognition and effective implementation in practice. ICESCR protects key economic, social and cultural rights, yet limitations in realization, enforcement and available remedies can weaken women’s practical enjoyment of these rights. The thesis further demonstrates that these legal limitations have broader consequences when analyzed through environmental justice theory. Protection gaps can leave unequal climate-related burdens, incomplete recognition of women’s experiences and restrictions on women’s capabilities insufficiently addressed. As a result, environmental injustice may be reproduced – not because international law entirely excludes climate-displaced women, but because existing legal protections do not fully respond to the intersection of climate-related displacement and gender inequality.

Klima-relateret fordrivelse er et voksende problem i Bangladesh. Her rammer klimaforandringerne ikke alle lige hårdt, men forstærker eksisterende sociale, økonomiske og kønsmæssige uligheder. Forskning har vist, at kvinder bliver særligt hårdt ramt, blandt andet gennem usikre levevilkår, problemer med reproduktiv sundhed, kønsbaseret vold, afbrudt skolegang og børneægteskaber. Mindre undersøgt er det, hvordan disse erfaringer hænger sammen med mangler i den internationale retslige beskyttelse og med miljømæssig uretfærdighed. Denne afhandling undersøger, hvordan internationale menneskerettigheds- og flygtningeretlige rammer ikke fuldt ud beskytter klimafordrevne kvinders rettigheder i Bangladesh, og hvordan disse begrænsninger kan være med til at skabe eller fastholde miljømæssig uretfærdighed. Studiet er et kvalitativt casestudie baseret på dokumentanalyse af Flygtningekonventionen fra 1951, Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR), suppleret med akademiske studier og rapporter fra institutioner. Afhandlingen anvender feministisk rets­teori til at undersøge, hvordan disse rammer anerkender og håndterer kønsspecifikke erfaringer. Derudover anvendes miljøretfærdighedsteori med fokus på fordelingsretfærdighed (hvordan byrder og goder fordeles), anerkendelsesretfærdighed (om erfaringer og identiteter bliver set og taget alvorligt) og capabilities-tilgangen (hvilke reelle muligheder og handlefriheder kvinder har). Resultaterne viser, at klimafordrevne kvinder hverken er helt udelukket fra international retslig beskyttelse eller tilstrækkeligt beskyttet af de eksisterende ordninger. Flygtningekonventionen har begrænsninger i både rækkeviden og adgangen til beskyttelse, især for kvinder, der er fordrevet inden for landets grænser. CEDAW anerkender tydeligere de kønsspecifikke risici ved klima og katastrofer, men der er stadig et hul mellem denne anerkendelse og en effektiv gennemførelse i praksis. ICESCR beskytter centrale økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, men begrænsninger i realisering, håndhævelse og tilgængelige klagemuligheder kan svække kvinders faktiske udbytte af disse rettigheder. Afhandlingen viser desuden, at disse retslige begrænsninger har bredere konsekvenser, når de ses gennem miljøretfærdighedsteori. Beskyttelses­huller kan betyde, at uligheder i klimarelaterede byrder, manglende fuld anerkendelse af kvinders erfaringer og begrænsninger af kvinders capabilities ikke bliver tilstrækkeligt håndteret. Dermed kan miljømæssig uretfærdighed blive videreført – ikke fordi international ret helt udelukker klimafordrevne kvinder, men fordi den eksisterende beskyttelse ikke fuldt ud tager højde for samspillet mellem klimafordrivelse og kønsulighed.

[This abstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]

Download PDF
View record in AAU Student Projects