Gender and Climate Change: An Analysis of Public Policies in Peru
Author
Holm, Kathrin
Term
4. term
Publication year
2019
Submitted on
2019-01-02
Pages
75
Abstract
Climate change affects people unequally across gender and other social dimensions, yet international debates have often simplified women’s roles. This thesis examines how Peru’s Plan de Acción en Género y Cambio Climático (PAGCC) represents gender, the limitations of this representation, and its implications for vulnerable groups. The study applies Carol Bacchi’s WPR approach (six interlinked questions) and is informed by feminist political ecology, intersectionality, and gender mainstreaming. Findings indicate that while the PAGCC clearly endorses gender-inclusive climate action, it relies on a generalized discourse that naturalizes traditional gender roles and portrays women as environmentally knowledgeable agents of change. The policy is frequently gender-sensitive but not transformative, reproducing existing norms and potentially instrumentalizing women in mitigation and adaptation, thereby increasing workloads without empowerment. Focusing on ethnicity, the PAGCC claims an intercultural perspective but does not challenge unequal power relations or discrimination against Indigenous peoples; their traditional knowledge is valued mainly as a resource for climate measures, which may limit progress toward equality. Implementation has faced significant obstacles and remains largely unrealized, although awareness and inter-ministerial cooperation have grown; a generalized narrative of women’s vulnerability persists. The thesis concludes that the state recognizes gender–climate linkages, but the PAGCC is unlikely to empower women and other vulnerable groups; future policies should address power relations and intersecting inequalities in Peru.
Klimaforandringer påvirker mennesker forskelligt afhængigt af køn samt sociale og kulturelle forhold, og internationale klimadebatter har ofte fremstillet kvinder på en forsimplet måde. Denne afhandling undersøger, hvordan den peruvianske handlingsplan for køn og klima (Plan de Acción en Género y Cambio Climático, PAGCC) repræsenterer køn, hvilke begrænsninger denne tilgang har, og hvilke implikationer den får for sårbare grupper. Analysen bygger på Carol Bacchis WPR-tilgang (seks sammenhængende spørgsmål) og er teoretisk forankret i (feministisk) politisk økologi, intersektionalitet og kønsmainstreaming. Resultaterne viser, at PAGCC tydeligt anerkender behovet for kønsinkluderende handling, men domineres af en generaliserende kvindediskurs, der naturaliserer traditionelle kønsroller og fremstiller kvinder som miljøvidende forandringsagenter. Politikken er ofte kønssensitiv uden at være transformativ, reproducerer eksisterende normer og risikerer at instrumentaliserere kvinder i afbødning og tilpasning, hvilket kan øge deres arbejdsbyrde uden at styrke deres magt og rettigheder. Med fokus på etnicitet hævder PAGCC en interkulturel tilgang, men udfordrer ikke ulige magtrelationer og diskrimination mod oprindelige folk; deres viden værdsættes primært som ressource til klimatiltag, hvilket kan begrænse fremskridt mod lighed. Implementeringen har mødt betydelige vanskeligheder og er endnu ikke omsat i praksis, selv om bevidsthed og samarbejde mellem ministerier er øget; den generaliserende fortælling om kvinders sårbarhed består. Afhandlingen konkluderer, at staten er sensibiliseret for koblingen mellem køn og klima, men at PAGCC sandsynligvis ikke vil styrke kvinder og andre sårbare grupper; fremtidig politik bør adressere magtrelationer og overlappende uligheder i Peru.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]