Genbrugsbørnene: En historisk gennemgang af synet på adopteredes tarv gennem den danske adoptionslovgivning

the recycled children: a historical walkthrough of the perception of the welfare of adoptees through the danish adoption laws

Korsbakke, Rasmus Vesterdal ; Broberg, Katrine Tegisti

4. semester

Historie, Kandidat

2023

2023-06-01

85

Denne afhandling undersøger, hvordan de danske adoptionslove fra 1923, 1956 og 1972 beskrev adopterede børn, og om deres rettigheder blev styrket over tid. Med en tematisk analyse—en systematisk gennemgang af gentagne temaer i lovtekster og debatter—belyser afhandlingen barnets plads i samfundet, forældrenes roller i familien og hvordan internationale konventioner blev brugt til at beskytte barnets velfærd. Først afklares centrale begreber i lovgivningen og debatterne, som “biologisk”, “naturlig” og “adopteret”, samt betydningen af, om et barn var født uden for ægteskab (historisk omtalt som “uægte”), hvilket var særligt relevant i 1923. Herefter sættes udviklingen ind i en historisk ramme med fokus på, hvordan børn blev opfattet i samfundet, herunder samtidens forestillinger om det “gode” og det “dårlige” barn, og hvilke muligheder der fandtes for at opløse en adoption. Den anden del analyserer forældrenes roller som forsørgere og omsorgspersoner, og hvordan disse roller ændrede sig i perioden—samt hvordan samfundet opfattede disse forandringer. Den tredje del undersøger, hvor subjektivt begrebet “barnets bedste” kan være, illustreret gennem forskellige organisationers og myndigheders opfattelser og den lovgivning, der fulgte heraf. Den fjerde del gennemgår de danske politiske partiers synspunkter og deres udtryk i lovdebatten i perioden. I diskussionen behandles den internationale adoptions betydning i de seneste 50 år. Afhandlingen peger på, at systemet blev igangsat af en mindre kreds og i begyndelsen var løst organiseret på måder, der sandsynligvis stod i modsætning til barnets bedste. Den skitserer også de humanitære rødder i omsorgen for børn berørt af Anden Verdenskrig og diskuterer, hvordan et stærkt humanitært blik kan skade børn ved at presse dem til at frasige sig deres oprindelige kultur. Endvidere problematiseres spændingen mellem Danmarks selvbillede som “det bedste land at være barn i” og den hyppige tilsidesættelse af internationale adoptivbørn. I lyset af arbejdet med en ny børnelov anbefales det, at adoptionsloven revideres. Afhandlingens konklusion er, at adopterede børn gennem det seneste århundrede gradvist har opnået flere rettigheder, og at myndigheder og organisationer nationalt og internationalt har styrket børns velfærd. “Barnets bedste” står derfor mere centralt i dag end tidligere i perioden.

This thesis examines how the Danish adoption laws of 1923, 1956, and 1972 defined adopted children and whether their rights improved over time. Using a thematic analysis—systematically comparing recurring topics in statutes and debates—it explores the adopted child’s place in society, parents’ roles within the family, and how international conventions were used to safeguard the child’s welfare. The thesis first clarifies key legal terms and debates—such as “biological,” “natural,” and “adopted”—and the significance of whether a child was born out of wedlock (historically labeled “bastard”), which was especially relevant in 1923. It then provides historical context for how children were viewed in society, examines contemporary ideas of the “good” and “bad” child, and reviews the legal options for dissolving an adoption. The second part analyzes parents’ roles as providers and caregivers and how these roles changed over time, along with how society perceived those changes. The third part shows how subjective the notion of “the child’s best interests” can be, illustrated by differing views among organizations and public authorities and the legislation that followed. The fourth part traces the positions of Danish political parties as expressed in legislative debates across the period. The discussion addresses the impact of international adoption over the past 50 years. It highlights how the system was initiated by a small group and, in its early phase, was loosely organized in ways that likely conflicted with the child’s best interests. It also outlines the humanitarian roots in caring for children affected by the Second World War and discusses how a strong humanitarian narrative can harm adoptees by pressuring them to renounce their original culture. In addition, it notes the tension between Denmark’s self-branding as “the best country to be a child in” and the frequent neglect of international adoptees. In light of a new children’s law being drafted, the thesis recommends revising the current adoption law. The conclusion is that adopted children have gained rights through legislation over the past century, and that governments and organizations have strengthened children’s welfare nationally and internationally. As a result, the child’s best interests are more prominent today than earlier in the period.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

international adoption ; adoptions lov ; barnets tarv ; adoption ; transnational adoption ; adopterede

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter

Korsbakke, Rasmus Vesterdal:

• The recycled children: a historical walkthrough of the perception of the welfare of adoptees through the danish adoption laws (2023)