Gældsophævelsens akt: En kritisk udforskning af gældsmodstand med afsæt i Slavoj Zizeks dialektiske materialisme

The act of debt sublation: A critical investigation of debt resistance with starting point in Slavoj Zizek's dialectical materialism

Gregersen, Andreas Beyer ; Jensen, Anders Frederiksen

4. semester

Anvendt Filosofi, Kandidat

2018

2018-05-31

132

Specialet undersøger, hvad 'gældsmodstand' er, og hvordan den kan skabe samfundsforandring, med den slovenske filosof Slavoj Žižek og hans dialektiske materialisme som hovedramme. Vi koncentrerer os om to begreber: ophævelse (sublation, en bevægelse der både ophæver og bevarer noget på et højere niveau) og akt (en afgørende intervention, der ændrer situationens koordinater). Vi bruger også Lacans idé om det 'ikke-hele'—Žižeks tese om, at virkelighed, samfund og subjekt er strukturelt ufuldstændige—samt 'fantasier', der dækker over denne ufuldstændighed. Da begrebet gældsmodstand bruges om mange forskellige praksisser, opstiller vi en enkel typologi, inspireret af det danske filosofiske kollektiv Center for Vild Analyse, og afprøver den på et ufuldstændigt sæt eksempler fra forskellige tider og steder. I tråd med Brian Benjamin Hansens beskrivelse af Žižeks 'eksemplariske metode' bruger vi eksempler til at blive ved med at tænke og åbne nye perspektiver, ikke til at lukke diskussionen. Vi skitserer også centrale træk ved nutidens 'gældsøkonomi' som baggrund og analyserer selve økonomien som et ikke-hele, samtidig med at vi peger på overlappende fantasier, der skjuler dette. Vores typologi skelner mellem fire former for gældsmodstand: gældsrevision, gældsfrihed, gældsafvisning og gældsrevolution. Kategorierne bygger på umiddelbare fremtrædelser, og i praksis overlapper de ofte. Analyserne viser for det første, at forskellige fantasier kan forplumre disse former, og for det andet, at der findes forskellige åbninger for at ophæve gæld i en akt. For eksempel kan gældsrevision stabilisere gældssystemet ved at holde en indre distance, men den kan også gennem overidentifikation (at tage systemet mere alvorligt end alle andre) frembringe en akt, der blotlægger dets grænser. Tilsvarende kan gældsrevolution blive ved radikal retorik og æstetik, eller den kan markere en ny begyndelse, som omformer gældsøkonomien. En hovedkonklusion er, at valg og kampe om gældsmodstand er præget af konstitutiv usikkerhed: hvad de 'i virkeligheden' er, står først klart retrospektivt gennem historiens tilfældige forløb. Selv de mest radikale akter løser ikke alt på én gang; negativitetens vedbliven præger det sociale og politiske. I denne forstand er Žižeks dialektiske materialisme selv et ikke-hele—fuld af brud, men nyttig netop fordi den afspejler virkelighedens ufuldstændighed—og den hjælper med at afklare muligheder for samfundsforandring gennem gældsmodstand. Gældsmodstand er inkonsistent, men denne inkonsistens er forandringens betingelse.

This thesis examines what 'debt resistance' means and how it might enable social change, using the Slovenian philosopher Slavoj Žižek and his dialectical materialism as our main framework. We focus on two ideas: sublation (a movement that both cancels and preserves something at a higher level) and act (a decisive intervention that reconfigures the situation). We also draw on the Lacanian notion of the 'non-all'—Žižek’s claim that reality, society, and the subject are structurally incomplete—and on 'fantasies' that cover over this incompleteness. Because the term debt resistance names many different practices, we propose a simple typology, inspired by the Danish collective Center for Wild Analysis, and test it on an incomplete set of examples from different times and places. Following Brian Benjamin Hansen’s account of Žižek’s 'exemplary method', we use examples to keep thinking and open new perspectives rather than to close debate. We also sketch key features of today’s 'debt economy' as context, and consider the economy itself as non-all while showing how overlapping fantasies can hide this. Our typology distinguishes four forms of debt resistance: debt revision, debt freedom, debt refusal, and debt revolution. These categories are based on how things first appear, and in practice they often overlap. Our analyses show, first, that different fantasies can blur these forms, and second, that there are different openings to sublate debt in an act. For instance, debt revision may stabilize the debt system by keeping a critical inner distance, but it can also, through overidentification (taking the system more seriously than anyone), produce an act that exposes its limits. Likewise, debt revolution can remain mere radical rhetoric and style, or it can mark a new beginning that reshapes the debt economy. A central conclusion is that choices and struggles around debt resistance are marked by constitutive uncertainty: what they 'really' are becomes clear only retroactively, through contingent historical outcomes. Even the most radical acts do not resolve everything at once; negativity persists in social and political life. In this sense Žižek’s dialectical materialism is itself a non-all—full of gaps yet useful precisely because it reflects reality’s incompleteness—and it helps clarify possibilities for social change through debt resistance. Debt resistance is inconsistent, but that inconsistency is the condition of change.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Slavoj Zizek ; Dialektisk materialisme ; Gældsmodstand

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter