AAU Student Projects - visit Aalborg University's student projects portal
A master's thesis from Aalborg University
Book cover


From Battlefield to Memory: The Battle of Hattin and the Fall of Jerusalem in Letters and Chronicles, 1187-1210

Author

Term

4. term

Education

Publication year

2016

Submitted on

Pages

80

Abstract

Den 4. juli 1187 mødtes to store hære ved Hattin i det Hellige Land: den kristne korsfarerhær under kong Guy af Lusignan og en endnu større muslimsk styrke under Saladin. Nederlaget for de kristne var stort. Mange ledere blev taget til fange, og det Hellige Kors gik tabt. Tre måneder senere, den 2. oktober 1187, faldt Jerusalem. For de kristne korsfarerstater (de kristne styreområder i det Hellige Land) markerede dette et tydeligt lavpunkt. Nyheden om tabet spredte sig hurtigt til Vesteuropa og blev over tid til en fælles fortælling i breve og krøniker. Dette speciale undersøger, hvordan denne litterære tradition opstod og udviklede sig fra de første nødråb sendt fra det Hellige Land til krøniker skrevet mere end 30 år senere. Særligt ser det på to krøniker fra omkring 1210 i det Tysk-Romerske Rige: Arnold af Lybæk i nord og Otto af Skt. Blasien i syd. Begge skildrer rigets historie fra midten af 1100-tallet til omkring 1210 og giver detaljerede beskrivelser af Hattin og Jerusalems fald. Trods deres relevans har de fået begrænset forskningsopmærksomhed, især Ottos værk. Mens selve begivenhederne i 1187 er grundigt behandlet i forskningen, er selve informationsstrømmen efter nederlaget mindre belyst. Specialet kortlægger derfor, hvilke kilder der bar nyheden, og sammenligner deres beskrivelser. I oktober 1187 nåede nyheden Pave Urban III, der ifølge samtidige beretninger døde af chok. Hans efterfølger, Gregor VIII, udsendte den pavelige bulle Audita Tremendi, som opfordrede til et nyt korstog, og sendte udsendinge rundt i Europa. En af dem, Henry af Albano, rejste i Tyskland og skrev til tyske gejstlige og verdslige ledere. En krønike fra grænselandet mellem Bayern og Østrig, Historia de Expeditione Friderici Imperatoris, citerer både Audita Tremendi, Henrys brev og breve fra det Hellige Land, hvilket viser, at fortællingen nåede Sydtyskland. Det er dog ikke muligt at følge sporene hele vejen til Arnolds og Ottos krøniker, da deres kilder ikke er kendt. Deres mere detaljerede beskrivelser tyder på, at de også trak på andre, skriftlige eller mundtlige, kilder. Kildernes tone ændrer sig over tid: fra tidlige, chokerede og dæmoniserende beskrivelser af modstanderen (datidens betegnelse var »saracenerne«) til senere, mere nuancerede fremstillinger, der sætter begivenhederne ind i historisk og politisk sammenhæng. En del af forklaringen ligger i forfatternes causa scribendi – deres formål med at skrive. De første breve søgte hurtig hjælp, Gregor VIII og Henry af Albano ville samle kristenheden om et nyt korstog, og den anonyme Historia de Expeditione legitimerede sandsynligvis Frederik Barbarossas korstog. Arnolds og Ottos motiver er sværere at fastslå, men kan have været at støtte Kejser Otto IV’s planlagte korstog, bearbejde den kollektive sorg, følge tidens litterære tendenser eller ganske enkelt at skildre kejserrigets østtog. Ved at følge nyhedernes vej og læse kilderne tæt viser specialet, hvordan et stort nederlag blev fortalt på nye måder, efterhånden som budskabet rejste gennem tid og rum.

On 4 July 1187, two great armies met at Hattin in the Holy Land: the Christian crusader army led by King Guy of Lusignan and a larger Muslim force led by Saladin. The Christian defeat was severe. Many leaders were captured, and the True Cross was lost. Three months later, on 2 October 1187, Jerusalem fell. For the Christian Crusader States (Christian-ruled territories in the Holy Land), this marked a clear low point. News of the loss spread quickly across Western Europe and gradually formed a shared narrative in letters and chronicles. This thesis examines how that literary tradition was founded and how it evolved from the first urgent letters sent from the Holy Land to chronicles written more than three decades later. It focuses on two chronicles from around 1210 in the Holy Roman Empire: Arnold of Lübeck in the north and Otto of St. Blasien in the south. Both cover imperial history from the mid-12th century to about 1210 and include detailed accounts of Hattin and the fall of Jerusalem. Despite their relevance, they have received limited scholarly attention, especially Otto’s work. While the events of 1187 are well covered in research, the flow of information after the defeat is less explored. The thesis maps the sources that carried the news and compares their narratives. In October 1187, the news reached Pope Urban III, who, according to contemporary reports, died of shock. His successor, Gregory VIII, issued the papal bull Audita Tremendi calling for a new crusade and sent envoys across Europe. One of them, Henry of Albano, traveled in Germany and wrote to German clerical and secular leaders. A chronicle from the Bavarian–Austrian border region, the Historia de Expeditione Friderici Imperatoris, quotes Audita Tremendi, Henry’s letter, and letters from the Holy Land, showing the story had reached southern Germany. However, the chain cannot be traced all the way to Arnold’s and Otto’s chronicles because their sources are unknown. Their more detailed accounts suggest they also drew on other, written or oral, materials. Over time, the tone of the sources shifts: from early, shocked and dehumanizing depictions of the enemy (then called “Saracens”) to later, more nuanced narratives that place events in historical and political context. Part of the explanation lies in the authors’ causa scribendi—their reasons for writing. The earliest letters sought urgent help; Gregory VIII and Henry of Albano aimed to rally Christendom to a new crusade; and the anonymous Historia de Expeditione likely framed and legitimized Frederick Barbarossa’s crusade. Arnold’s and Otto’s motives are harder to pinpoint; they may have aimed to support Emperor Otto IV’s planned crusade, process collective Christian grief, follow contemporary literary trends, or simply record the emperors’ eastern expeditions. By tracing how the news traveled and comparing texts closely, the thesis shows how a major defeat was retold and reinterpreted as it moved across regions and generations.

[This abstract was generated with the help of AI]