From assisted voluntary returns to assisted removal - Managing the 'voluntary return'
Author
Oscarsson, Emma Felicia
Term
4. term
Publication year
2018
Submitted on
2018-05-30
Pages
58
Abstract
Assisteret frivillig hjemrejse (AVR) og politik for frivillig hjemrejse i Vesteuropa er i dag blevet en del af en samlet EU-udsendelsespolitik. Ordningerne bruges som et migrationsstyringsværktøj: De skal både få personer uden lovligt ophold ('ulovliggjorte' migranter) til at forlade territoriet mere effektivt og samtidig fremstille hjemrejse som mere human og værdig. Studiet undersøger, hvordan og hvorfor disse ordninger og politikker har udviklet sig til deres nuværende form i Vesteuropa og især i Sverige. Det konkluderer, at den påståede frivillighed gradvist er blevet udvisket, og at målgrupperne har flyttet sig over tid, som svar på forskellige problemforståelser i skiftende perioder. Mange aktører medvirker til at udforme, facilitere og promovere assisteret frivillig hjemrejse. Et andet formål er at belyse, hvordan statslige og ikke-statslige aktører i Sverige forstår deres roller i at hjælpe afviste asylansøgere med at forlade landet og rejse til oprindelseslandet. Ifølge studiet forsøger statens repræsentanter at overbevise den afviste person om at rejse ved hjælp af 'gulerod og stok' – en blanding af incitamenter og pres. De undersøgte ikke-statslige aktører – Swedish Red Cross, Church of Sweden og IRARA – søger at forbedre eller lette praksis gennem information og støtte. De udfordrer ikke den grundlæggende logik i udsendelserne, men fremhæver, at de har andre motiver og roller. Samlet set konvergerer politik og praksis: vertikalt i EU (større tilpasning på tværs af niveauer) og horisontalt mellem statslige og ikke-statslige aktører.
Assisted voluntary return (AVR) programs and voluntary return policies in Western Europe have become part of a single EU removal approach. They are used as migration management tools: to make people without legal residence ('illegalized' migrants) leave more efficiently, and to present return as a more humane and dignified process. This study examines how and why these programs and policies have developed into their current form in Western Europe, with a focus on Sweden. It concludes that the claimed voluntariness has gradually been blurred and that target groups have shifted over time, as responses to different problem framings at various moments. Many actors are involved in designing, facilitating, and promoting AVR. A second aim is to show how state and non-state actors in Sweden understand their involvement, practices, and roles in assisting rejected asylum seekers to leave and return to their countries of origin. According to the study, state agents now try to persuade rejected individuals to depart using 'carrots and sticks'—a mix of incentives and pressure. The non-state actors studied—the Swedish Red Cross, the Church of Sweden, and IRARA—seek to improve or facilitate the process through information and support. They do not challenge the prevailing logic of removal; instead, they emphasize different motives and assigned roles. Overall, policy and practice are converging: vertically across the EU (greater alignment between levels) and horizontally between state and non-state actors.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents
