Free Will and Neuropsychology: Theoretical and empirical approach to understanding and investigating free will in experimental neuropsychology
Translated title
Fri Vilje og neuropsykologi: Teoretisk og empirisk tilgang til forståelse og undersøgelse af fri vilje i eksperimentel neuropsykologi
Author
Vinding, Mikkel
Term
4. term
Education
Publication year
2011
Abstract
Denne kandidatafhandling består af to artikler om, hvordan begrebet fri vilje kan undersøges i eksperimentel neuropsykologi. I de seneste årtier har fri vilje fået stor opmærksomhed i neuropsykologien, og nogle fund synes at kollidere med den almindelige forståelse af en fri, bevidst agent. Artikel I argumenterer for, at denne konflikt primært skyldes forskellige opfattelser af, hvad fri vilje indebærer i filosofi og videnskab. En gennemgang af, hvordan fri vilje ofte operationaliseres i eksperimenter sammenlignes med den filosofiske definition og viser, at forskningen indtil nu kun har undersøgt delelementer af det filosofiske begreb. På den baggrund foreslås et nyt rammeværk, der er anvendeligt både videnskabeligt og filosofisk. Rammeværket søger ikke at afgøre, om fri vilje findes, eller fastlægge den bevidste viljes ontologi; det holdes åbent for videre forskning. Det beskriver fri vilje som et komplekst fænomen, der afhænger af dynamikker i hjernens hierarkiske organisering, og anbefaler connectionistiske, naturalistiske og kontekstualistiske tilgange. Fokus flyttes fra metafysisk “frihed” til autonomi, og bevidst vilje betragtes som et naturligt fænomen i den fysiske verden. Det mest indflydelsesrige eksperiment på området er Benjamin Libet m.fl., der fandt, at rapporteret tid for intention om at bevæge sig kom ca. 350 ms efter, at hjernens aktivitet forud for bevægelsen var begyndt. Det er ofte tolket som bevis for, at bevidst intention er en illusion, men Libet undersøgte kun intentioner, der skulle udløse en umiddelbar bevægelse. Artikel II præsenterer et eksperiment, hvor forsøgspersoner fik en lignende opgave, men skulle forsinke den planlagte handling. På den måde blev intentionen adskilt fra selve bevægelsen. Studiet målte EEG, herunder Bereitschaftspotential (et hjernesignal, der opbygger sig før frivillig bevægelse), samt aktivitet i andre områder. Resultaterne viste, at signalerne var signifikant forskellige, når deltagerne planlagde hele tastetrykket på forhånd, sammenlignet med ikke at planlægge det. Der sås et “mini‑Bereitschaftspotential” på det tidspunkt, hvor den forudgående intention blev dannet, samt aktivitet i frontale områder. Fundene tyder på, at sensorimotoriske områder medvirker både i planlægning af adfærd og i udførelse af bevægelser. Samlet konkluderer afhandlingen, at det er misvisende at behandle filosofiske begreber om fri vilje som faste ontologiske sandheder. Videnskab og filosofi bør i stedet nuancere begreberne som fænomener, der opstår i et komplekst system, ikke som enkeltstående enheder. Målet for en neuropsykologisk tilgang er derfor ikke at afgøre, om fri vilje findes, men at forstå, hvordan hjerneprocesser får individuel autonomi til at opstå.
This Master’s thesis comprises two articles on how the concept of free will can be studied in experimental neuropsychology. In recent decades, free will has gained significant attention in neuropsychology, and some findings appear to clash with the common understanding of a free, conscious agent. Article I argues that this apparent conflict mainly stems from different interpretations of what free will entails in philosophy and science. By reviewing how free will is typically operationalized in experiments and comparing this to philosophical definitions, the article concludes that research has so far addressed only parts of the philosophical concept. Based on this review, it proposes a new framework useful to both science and philosophy. The framework does not aim to prove or disprove free will or settle the ontology of conscious will; it leaves these questions open for further study. It describes free will as a highly complex phenomenon that depends on dynamics within the brain’s hierarchical organization and advocates connectionist, naturalistic, and contextualist approaches. It shifts focus from metaphysical “freedom” to autonomy and treats conscious will as a natural phenomenon within the physical world. The most influential experiment in this area is by Benjamin Libet et al., who found that reported intention to move occurred about 350 ms after the brain activity preceding the movement had begun. This has often been interpreted as evidence that conscious intention is an illusion, but Libet examined only intentions tied to immediate action. Article II presents an experiment where participants performed a similar task but were asked to delay their action, thereby separating intention from movement. Using EEG to measure the Bereitschaftspotential (a brain signal that builds up before voluntary movement) and activity in other regions, the study found significant differences when participants planned the entire key‑press in advance compared to not planning it. A “mini‑Bereitschaftspotential” appeared at the moment prior intention was formed, along with activity in frontal areas. These findings indicate that sensorimotor regions are involved in both planning behavior and executing movements. Overall, the thesis concludes that treating philosophical concepts of free will as fixed ontological truths leads to misguided inferences. Instead, science and philosophy should differentiate these concepts as phenomena emerging from a complex system, rather than singular entities. The goal of a neuropsychological approach to free will is thus not to decide whether it exists, but to understand how brain processes give rise to individual autonomy.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents