Formålsuegnede byggematerialer
Oversat titel
Unsuitable construction materials
Forfatter
Ringsmose, Julia Trier Olafsdottir
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-05-20
Antal sider
63
Resumé
Specialet undersøger, hvordan risiko og ansvar fordeles mellem bygherre og entreprenør, når der anvendes formålsuegnede byggematerialer, og belyser samtidig reglerne om entrepriseretlige udviklingsskader. Med udgangspunkt i en retsdogmatisk analyse gennemgås lovgrundlag, standardvilkår (især AB 18 §§ 12, stk. 3, 19 og 21), rets- og voldgiftspraksis samt litteratur, herunder nyere sager om MgO-vindspærreplader. Analysen viser, at bygherren som udgangspunkt bærer risikoen for forhold knyttet til egne forhold, herunder egne leverancer, materialevalg og udviklingsskader, og at bygherren hæfter, hvis bygherren eller dennes rådgiver på forsvarligt grundlag har godkendt entreprenørens materialevalg. Entreprenøren hæfter derimod, hvis entreprenøren vælger formålsuegnede materialer, medmindre der er tale om en udviklingsskade. Risikoen for udviklingsskader placeres hos bygherren uanset, hvem der har valgt materialet, men vurderingen knyttes til den viden, entreprenøren må antages at have. Praksis har skærpet kravene til, hvornår et materiale anses for tilstrækkeligt gennemprøvet; almindelig udbredt anvendelse er ikke længere tilstrækkelig, og der kræves positive erfaringer med materialets egnethed til det konkrete formål. Samlet peger den skærpede praksis og de udvidede pligter til undersøgelse, reaktion og oplysning i AB 18 på, at ansvars- og risikoplaceringen ved formålsuegnede materialer er forskudt til fordel for bygherren.
This thesis examines how risk and liability are allocated between the employer and the contractor when unsuitable construction materials are used, and clarifies the rules on development damages in construction law. Using a doctrinal legal analysis, it reviews the legal framework, standard terms (notably AB 18 §§ 12(3), 19 and 21), case and arbitral practice, and legal literature, including recent disputes involving magnesium oxide (MgO) boards. The analysis finds that the employer generally bears the risk for circumstances tied to its own sphere, including its material deliveries, material selection and development damages, and that the employer is liable where the employer or its adviser has approved the contractor’s material choice on a sufficient basis. The contractor is liable if it selects unsuitable materials, unless the issue qualifies as a development damage. The risk of development damages lies with the employer regardless of who chose the material, but the assessment is linked to the knowledge the contractor is assumed to have. Recent case law tightens the requirements for when a material is considered sufficiently tested; widespread use alone is no longer enough, and positive experience with the material’s suitability for the intended purpose is required. Overall, this stricter practice, together with strengthened duties of investigation, reaction and disclosure in AB 18, shifts the allocation of liability and risk for unsuitable materials in favor of the employer.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord