Forældreansvarsloven: - Hund eller kat?
Forfattere
Jensen, Annette Juul ; Nielsen, Olga
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2008
Antal sider
115
Abstract
Danmark har indført Forældreansvarsloven, som erstatter Lov om forældremyndighed og samvær. Specialet undersøger, hvad der er ændret, og hvad det betyder for familier i skilsmisse. Loven blev vedtaget med bred politisk opbakning og blev endda omtalt som et paradigmeskifte på området. Med udgangspunkt i Thomas Kuhns idé om et paradigmeskifte—en grundlæggende ændring i måden et felt forstår og organiserer sig på—spørger forfatterne, om den nye lov reelt bryder med tidligere praksis. Undersøgelsen gennemgår den historiske udvikling i dansk familieret og tidligere regler om forældremyndighed, analyserer den nye lovs indhold og intentioner og bygger på interviews gennemført på et statsligt servicekontor. Forfatterne argumenterer for, at loven kan ses som et paradigmeskifte og vurderer mange af dens mål som positive. For at nuancere billedet følger en kritisk diskussion baseret på Jürgen Habermas’ teori om livsverden og system, der skelner mellem menneskers hverdagsliv og samfundets formelle, administrative systemer. I dette perspektiv overvejes, om loven indebærer en kolonisering af livsverdenen—hvor systemlogikker breder sig ind i familieliv—om den øger institutionel kontrol, og hvilke konsekvenser den kan få for børn og for socialfaglig praksis. Konklusionen er, at selv om loven rummer elementer, der passer med Habermas’ bekymringer, kan den stadig være et skridt i den rigtige retning, fordi den fremmer forældres samarbejde frem for primært at basere sig på myndighedsafgørelser.
Denmark has introduced the Act on Parental Responsibility (Forældreansvarsloven), replacing the Act on Custody and Visitation (Lov om forældremyndighed og samvær). This thesis examines what has changed and what those changes mean for families experiencing divorce. The law was adopted with broad political agreement and was even described as a paradigm shift. Using Thomas Kuhn’s idea of a paradigm shift—a fundamental change in how a field understands and organizes its work—the authors ask whether the new act truly breaks with past practice. The study reviews the historical development of Danish family law and earlier custody rules, analyzes the content and aims of the new act, and draws on interviews conducted at a state service office. The authors argue that the act can be viewed as a paradigm shift and see many of its goals as positive. To provide balance, they then offer a critical discussion based on Jürgen Habermas’ theory of the lifeworld and the system, which distinguishes between people’s everyday relations and society’s formal, administrative systems. From this perspective, they consider whether the act risks the colonization of the lifeworld—where system logics expand into family life—whether it increases institutional control, and what consequences it may have for children and for social work practice. They conclude that while the act contains elements consistent with Habermas’ concerns, it can still be a step in the right direction because it encourages parental cooperation rather than relying primarily on authority decisions.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord