Finite element modelling of reinforced concrete elements
Authors
Wickstrøm, Martin ; Laursen, Christian Bryde ; Ruska, Bianka
Term
4. term
Education
Publication year
2019
Submitted on
2019-06-07
Pages
126
Abstract
This thesis explores strategies for finite element modelling of reinforced concrete elements with the aim of capturing their nonlinear behavior and assessing how the choice of constitutive models influences predicted response and failure. Concrete material parameters are first calibrated by numerically simulating a uniaxial compression test on a plain concrete cylinder. Three-dimensional models of a reinforced concrete beam and a reinforced concrete column are then built in ABAQUS, testing several concrete material/yield models—Von Mises, Mohr–Coulomb, Drucker–Prager, modified Mohr–Coulomb, and Concrete Damaged Plasticity (CDP)—as well as different approaches to rebar and concrete–steel interaction modelling. Numerical results are compared with analytical calculations based on standard design codes to evaluate each model’s suitability for detailed analysis up to failure. The work concludes that the CDP model best represents reinforced concrete behavior in detailed analyses, albeit at a high computational cost, and discusses practical trade-offs between model fidelity, robustness, and run time.
Specialet undersøger forskellige strategier for finite element-modellering af armerede betonelementer med det formål at indfange materialets ikke-lineære opførsel og vurdere, hvordan valget af konstitutive modeller påvirker de beregnede respons og brud. Først kalibreres betonens materialeparametre ved numerisk simulering af en enaksial trykprøve på en betoncylinder. Derefter opbygges 3D-modeller af en armeret betonbjælke og en armeret betonsøjle i ABAQUS, hvor flere materialemodeller for beton afprøves, herunder Von Mises, Mohr–Coulomb, Drucker–Prager, modificeret Mohr–Coulomb og Concrete Damaged Plasticity (CDP), samt forskellige metoder til modellering af armering og beton–stål-interaktion. De numeriske resultater sammenlignes med analytiske beregninger baseret på gældende designkoder for at vurdere modellernes egnethed til detaljeret analyse frem til brud. Arbejdet konkluderer, at CDP-modellen bedst beskriver armeret betons opførsel i detaljerede analyser, om end med betydelig beregningstid, og diskuterer de praktiske kompromiser mellem modeldetaljeringsgrad, robusthed og regnetid.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]
