Feministisk karakterologi af Johanne Hildebrandts trilogi "Sagaen om Valhal"
Forfatter
Rytter, Helle Nielsine
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-06-02
Antal sider
81
Resumé
Specialet undersøger Johanne Hildebrandts trilogi Sagaen om Valhal gennem en feministisk karakterologisk læsning med fokus på, hvordan hovedpersonerne og de skildrede samfund iscenesætter køn, magt og mytologi. Med udgangspunkt i feministisk litteraturteori – fra Virginia Woolfs idé om behovet for et eget rum til Julia Kristevas radikalfeminisme/forskelsfeminisme – kombineres en karakteranalytisk værktøjskasse (bl.a. mimetiske, tematiske og funktionelle aspekter samt runde/flade karakterer) med genreteori. En kontekstualiserende gennemgang af nordisk mytologi og religion i Skandinaviens bronzealder danner bagtæppe for analysen. Analysen er struktureret i tre dele om hver af trilogiens bøger og deres hovedfigurer (Freja, Idun og Saga fra Valhal) med fokus på udseende, karaktertræk, relationer og afvigelser fra mytologiske forlæg samt en fjerde del om samfundsmodellerne: det patriarkalske Idunvallen, det matriarkalske Vanaheim og deres transformation til et radikalfeministisk Valhal. Specialet konkluderer, at trilogien tematiserer radikalfeministiske idéer i Kristevas forstand, og at værket genremæssigt placerer sig mellem den historiske roman og fantasy og dermed flirter med populærlitteraturen, hvilket kan præge modtagelsen, selv om forfatterens erklærede udgangspunkt er en interesse for kvindelige gudinder.
This thesis examines Johanne Hildebrandt’s trilogy The Saga of Valhalla through a feminist characterological reading, focusing on how the protagonists and depicted societies stage gender, power, and mythology. Drawing on feminist literary theory—from Virginia Woolf’s call for a room of one’s own to Julia Kristeva’s radical feminism/difference feminism—it combines a character-analytic toolkit (including mimetic, thematic, and functional perspectives and the notions of round/flat characters) with genre theory. A contextual overview of Norse mythology and Bronze Age religion in Scandinavia provides background for the analysis. The analysis is organized into three parts corresponding to each novel and its main figure (Freja, Idun, and Saga from Valhalla), emphasizing appearance, traits, relationships, and divergences from myth, plus a fourth part on social models: the patriarchal Idunvallen, the matriarchal Vanaheim, and their transformation into a radically feminist Valhalla. The thesis concludes that the trilogy’s thematic core aligns with Kristeva’s radical feminism and that its genre position between the historical novel and fantasy flirts with popular literature—something that may shape its reception—even as the author’s stated aim is simply to explore female goddesses.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]