Fast driftssted i den digitale økonomi - en analyse af OECD modeloverenskomstens artikel 5
Oversat titel
Permanent establishment in the digital economy - an analysis of article 5 of the OECD Model Tax convention
Forfatter
Otte, Stine Sun
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-05-15
Antal sider
56
Abstract
Afhandlingen undersøger, hvordan digitale virksomheder kan beskattes i kildestaten, ved at analysere OECD’s modeloverenskomst artikel 5 om fast driftssted og inddrage OECD’s BEPS-projekt 2.0. Med udgangspunkt i OECD’s kendetegn for digitale virksomheder beskrives, hvordan nye forretningsmodeller, data og immaterielle aktiver muliggør grænseoverskridende aktiviteter uden væsentlig fysisk tilstedeværelse. Gennem en juridisk analyse af artikel 5 og dens enkelte bestemmelser, støttet på kommentarer og bindende svar, viser afhandlingen, at der ikke i alle tilfælde kan konstateres fast driftssted for digitale virksomheders aktiviteter, fordi kravet om fysisk tilknytning ofte ikke er opfyldt. Afhandlingen gennemgår dernæst de centrale reformspor i BEPS 2.0: Søjle 2 om en global minimumsbeskatning på 15 % for store multinationale koncerner, som har ført til EU’s Minimumsbeskatningsdirektiv og dansk implementering i Minimumsbeskatningsloven, samt Søjle 1 (Amount A), der tildeler markedsjurisdiktioner en ny beskatningsret til en del af residualprofitten. Samlet peger analysen på begrænsninger i artikel 5’s fysiske tilstedeværelseskriterier for den digitale økonomi og på de supplerende løsningsspor i BEPS 2.0.
This thesis examines how digital companies can be taxed in the source country by analyzing Article 5 of the OECD Model Tax Convention on permanent establishment and by considering the OECD’s BEPS 2.0 project. Drawing on the OECD’s core features of digital enterprises, it explains how new business models, data and intangible assets enable cross-border activity with limited physical presence. Through a legal analysis of Article 5 and its provisions, supported by commentary and binding rulings, the thesis finds that a permanent establishment cannot be established in all cases for digital business activities because the required physical nexus is often absent. It then reviews the main BEPS 2.0 reforms: Pillar 2’s 15% global minimum tax for large multinational groups, implemented via the EU Minimum Tax Directive and Denmark’s Minimum Taxation Act, and Pillar 1 (Amount A), which grants market jurisdictions a new right to tax a share of residual profits. Overall, the analysis highlights the limitations of Article 5’s physical-presence test in the digital economy and the complementary solutions offered by BEPS 2.0.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]