AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Et spark mod sårbarhed: Når dannelse af relationer og deltagelse i fællesskabet vægtes højere end præstationer

Oversat titel

Striking back at vulnerability: Prioritizing connection and community over achievement

Forfattere

; ;

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2025

Afleveret

Antal sider

87

Resumé

Denne afhandling undersøger, hvordan børn og unge oplever et inkluderende og anerkendende fællesskab i en karateklub, og hvordan et sådant fællesskab kan afbøde sårbarhed i et samfund præget af præstation og tempo. Vi anvender en kritisk realistisk tilgang – en forskningsvinkel, der søger de bagvedliggende strukturer og generative mekanismer bag det, vi observerer – og et retroduktivt design, hvor vi bevæger os mellem data og teori for at pege på sandsynlige årsagsforhold. Med afsæt i feltarbejde og kvalitative interviews viser vi, at klubben fungerer som en modvægt til individualiserede og præstationsdrevne fællesskaber. Klubben er kendetegnet ved horisontale relationer (ligeværdige relationer mellem børn, unge og voksne), mesterlærebaseret læring (læring gennem praksis med erfarne forbilleder) og en værdibåret, kollektiv ansvarsfølelse. Anerkendelse gives ikke kun for individuelle præstationer, men også for kvaliteter som at støtte og tage sig af andre. Det skaber et trygt og stabilt miljø, hvor børn og unge oplever reel deltagelse og en følelse af tilhørsforhold. Disse strukturer fremmer både umiddelbar trivsel og styrker deres evne til at navigere i andre livsarenaer. På den baggrund præsenterer vi Trivselsmodellen – et praksisorienteret redskab, der skal inspirere fagpersoner og organisationer til at skabe bæredygtige fællesskaber, hvor deltagelse og relationer vægter højere end præstation.

This thesis examines how children and adolescents experience an inclusive and respectful community in a karate club, and how such a community can buffer vulnerability in a performance- and speed-driven society. We use a critical realist approach—seeking the underlying structures and generative mechanisms behind what we observe—and a retroductive design that moves between data and theory to infer plausible causes. Drawing on fieldwork and qualitative interviews, we show that the club acts as a counterweight to individualized, performance-driven settings. It is characterized by horizontal relations (egalitarian interactions between children, youth, and adults), apprenticeship-style learning (learning through practice with experienced role models), and a value-based sense of collective responsibility. Recognition is given not only for individual achievements but also for qualities such as supporting and caring for others. This creates a safe, stable environment where young people experience genuine participation and a sense of belonging. These structures promote immediate well-being and strengthen their capacity to navigate other areas of life. Based on these findings, we present the Well-being Model—a practice-oriented tool to inspire professionals and organizations to build sustainable communities that prioritize participation and relationships over performance.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]