Epistemic Splits: The Sticky Process of Knowledge Acquisition for Working-Class Academics in Art Education Research
Author
Byrne, Ciara Louise
Term
4. semester
Publication year
2026
Submitted on
2026-05-24
Abstract
This thesis examines the messy intersection between working-class ways of knowing and academic writing in art education research. It contributes to the debate about whether “class” still matters by asking why many working-class academics continue to call for class-aware pedagogy (teaching), methodology (research methods), and epistemology (ways of knowing), even when others claim class is no longer a useful lens. To address this, I introduce the concept of “epistemic splits”: the pull between institutional misrecognition from the outside (external split) and internalised doubt that shapes how knowledge is voiced from the inside (internal split). This framework helps name the contradictions working-class people encounter as they enter and move through academic spaces. Using an arts-based research approach—treating artistic practice as a way to investigate ideas—I develop epistemic splits from a theory into a research method that works with class-based tension rather than smoothing it away. Chapter 1 reads Cynthia Cruz’s multimodal The Melancholia of Class through this lens, tracing how memory, metaphor, story, and theory perform class contradictions. Chapter 2 explores what happens when these tensions go public in digital spaces, where working-class academics share and democratise knowledge online. Chapter 3 turns to my own fragmented writing, using epistemic splits as both method and site of knowledge-making to offer a way of reading class that pure theory may not capture. Overall, the thesis argues that the contradictions and “stickiness” shaping working-class academic experience are not problems to be solved. They should be held open and engaged as valuable sites of knowledge in their own right, offering art education research a way to read, write, and work with classed academic expression that honours those contradictions.
Afhandlingen undersøger det knudrede mødepunkt mellem måder at vide og være på i arbejderklassen og akademisk skrivning i kunstpædagogisk forskning. Den bidrager til debatten om, hvorvidt “klasse” stadig er relevant, ved at spørge, hvorfor mange akademikere fra arbejderklassen fortsat efterlyser klassebevidst pædagogik (undervisning), metodologi (forskningsmetoder) og epistemologi (erkendelsesformer), selv om andre mener, at klasse ikke længere er en brugbar forståelsesramme. Som svar introducerer jeg begrebet “erkendelsesmæssige splittelser”: spændet mellem institutionel manglende anerkendelse udefra (ekstern splittelse) og internaliseret tvivl indefra, som præger, hvordan viden udtrykkes (intern splittelse). Denne ramme hjælper med at sætte ord på de modsætninger, som personer fra arbejderklassen møder, når de bevæger sig ind i og gennem akademiske rum. Med en kunstbaseret forskningsstil—hvor kunstnerisk praksis bruges som undersøgelsesmetode—udfolder jeg erkendelsesmæssige splittelser fra teori til metode ved at arbejde med, ikke udglatte, klassebundne spændinger. Kapitel 1 læser Cynthia Cruz’ multimodale The Melancholia of Class gennem dette blik og følger, hvordan erindring, metafor, fortælling og teori opfører klassens modsætninger. Kapitel 2 undersøger, hvad der sker, når disse splittelser bliver offentlige i digitale rum, hvor akademikere fra arbejderklassen deler og demokratiserer viden online. Kapitel 3 vender sig mod min egen fragmenterede skrivning og bruger erkendelsesmæssige splittelser som både metode og sted for vidensskabelse for at tilbyde en måde at læse klasse på, som ren teori måske ikke kan formidle. Overordnet hævder afhandlingen, at de modsætninger og den “klæbrighed”, der former arbejderklassens akademiske erfaringer, ikke er problemer, der skal løses. De bør holdes åbne og bruges som vigtige steder for viden i sig selv og dermed give kunstpædagogisk forskning en måde at læse, skrive og arbejde med klassepræget akademisk udtryk, som respekterer modsætningernes egen integritet.
[This abstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords