AAU Student Projects - visit Aalborg University's student projects portal
A master's thesis from Aalborg University
Book cover


Entrepreneurship initiatives in Bolivia - A helpful or a harmful tool for indigenous women towards empowerment and gender equality?

Authors

;

Term

4. term

Publication year

2021

Submitted on

Pages

98

Abstract

In recent years, many anti-poverty efforts in the Global South have promoted entrepreneurship as a route to income, especially in Latin America, where people often move between formal (regulated) and informal (unregulated) work. Women are a key target, with entrepreneurship framed as a way to achieve economic empowerment. Yet scholars disagree: some see it as a path out of poverty, while others warn it can create economic dependence rather than lasting security. This thesis examines these debates in Bolivia, one of Latin America’s most culturally diverse countries, where more than half of the population identifies as Indigenous. Indigenous women experience overlapping discrimination based on both gender and ethnicity. We ask how entrepreneurship initiatives help or hinder their pursuit of gender equality and empowerment. The analysis draws on postcolonial feminist and Marxist feminist theory and an intersectional approach. Put simply, these perspectives examine how colonial histories and economic systems shape who holds power and resources, and how gender, ethnicity, and class combine to produce barriers. Our assumptions about reality and knowledge (ontology and epistemology) guided how we traced the making of systemic oppression and assessed whether entrepreneurship can help build new possibilities or instead reproduce existing political, social, cultural, and economic patterns. Using a qualitative research design, we examined when and how entrepreneurship enables Indigenous women to exercise agency and improve their livelihoods, and when it constrains them. We find that context matters: initiatives work better when they are tailored to local needs and priorities and include Indigenous women’s voices. In such cases, entrepreneurship can expand choices and support steps toward gender equality. However, significant obstacles remain. Programs can lead to dependence on bank loans and on volatile foreign markets, exposing women to new risks. Most importantly, entrepreneurship by itself does not disrupt the deeper colonial, racialized, and gendered power structures that continue to shape Indigenous women’s lives in Bolivia. Our conclusion is that entrepreneurship can contribute to empowerment, but only to a limited extent and not as a substitute for broader structural change.

I de senere år har mange fattigdomsindsatser i det Globale Syd fremmet entreprenørskab som en vej til indkomst, især i Latinamerika, hvor mennesker ofte bevæger sig mellem det formelle (regulerede) og det uformelle (uregulerede) arbejdsmarked. Kvinder er et hovedmål, og entreprenørskab fremstilles som en vej til økonomisk empowerment. Forskere er dog uenige: Nogle ser det som en vej ud af fattigdom, mens andre advarer om, at det kan skabe økonomisk afhængighed frem for varig sikkerhed. Dette speciale undersøger disse spørgsmål i Bolivia, et af Latinamerikas mest kulturelt mangfoldige lande, hvor mere end halvdelen af befolkningen identificerer sig som oprindelige folk. Oprindelige kvinder møder overlappende diskrimination baseret på både køn og etnicitet. Vi spørger, hvordan entreprenørskabsinitiativer hjælper eller hindrer deres bestræbelser på ligestilling og empowerment. Analysen bygger på postkolonial og marxistisk feministisk teori samt en intersektionel tilgang. Forenklet undersøger disse perspektiver, hvordan kolonihistorier og økonomiske systemer former, hvem der har magt og ressourcer, og hvordan køn, etnicitet og klasse tilsammen skaber barrierer. Vores ontologiske og epistemologiske udgangspunkter (antagelser om virkelighed og viden) guidede, hvordan vi fulgte tilblivelsen af systemisk undertrykkelse og vurderede, om entreprenørskab kan skabe nye muligheder eller i stedet reproducere eksisterende politiske, sociale, kulturelle og økonomiske mønstre. Med et kvalitativt forskningsdesign undersøgte vi, hvornår og hvordan entreprenørskab sætter oprindelige kvinder i stand til at udøve handlekraft og forbedre deres levevilkår, og hvornår det begrænser dem. Vi finder, at konteksten er afgørende: Indsatser virker bedst, når de tilpasses lokale behov og prioriteter og inkluderer oprindelige kvinders stemmer. I sådanne tilfælde kan entreprenørskab udvide valgmulighederne og støtte skridt mod ligestilling. Der består dog væsentlige hindringer. Indsatser kan føre til afhængighed af banklån og ustabile udenlandske markeder og udsætte kvinder for nye risici. Vigtigst er, at entreprenørskab i sig selv ikke bryder de dybere koloniale, racialiserede og kønnede magtstrukturer, der fortsat præger oprindelige kvinders liv i Bolivia. Konklusionen er, at entreprenørskab kan bidrage til empowerment, men kun i begrænset omfang og ikke som erstatning for bredere strukturelle forandringer.

[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]