EN SANSELIG OG TEORETISK PSYKOLOGFAGLIGHED - Om at forstå klientens verden
Oversat titel
A sensing and theoretical psychological professionality - Understanding the client´s lifeworld
Forfattere
Rzempala, Anne Kathrine Fredeløkke ; Olesen, Mia Gyldendal ; Iversen, Line Drost Ødegaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-05-28
Antal sider
137
Resumé
Som kommende psykologer ønsker vi at udvikle et personligt teoretisk og metodisk ståsted. Gennem en refleksiv praksis – at undersøge vores antagelser om, hvad der findes (ontologi), og hvordan vi ved (epistemologi) (Feilberg, 2019) – søger vi at korrigere blinde vinkler. I en reduktionistisk og rationel tidsånd vil vi også inddrage de subtile sider af den levede erfaring: følelser, sansninger og indtryk, forstået som æstetiske og praktiske meningsformer. Vores forskningsspørgsmål er: Hvordan kan en sansende og teoretisk psykologisk professionalitet, med opmærksomhed på ubevidste og kropslige aspekter af erfaring, uddybe forståelsen af klientens livsverden i terapi? Med afsæt i Habermas’ praktiske erkendelsesinteresse (2005) – at forstå for at kunne handle – udvikler vi et teoretisk forslag i en eksistentiel-fænomenologisk ramme (et perspektiv med fokus på levede erfaringer og mening). Vi trækker særligt på Merleau-Ponty, Gadamer og Ricoeur. Med inspiration fra Feilbergs idé om en professionel psykologisk habitus foreslår vi en “sansende og teoretisk psykologisk professionalitet”. Den forener (1) videnskabelig teori og metode med (2) en sansende, kropsligt forankret måde at forstå klienten på gennem umiddelbare, holistiske erfaringer og subtile, ofte ikke-sproglige meningslag. Vi fokuserer på to områder: (1) det ubevidste (med afsæt i Carl Gustav Jung) og (2) kropslige aspekter af den levede erfaring (med afsæt i Merleau-Ponty og Eugene Gendlin). I diskussionen behandler vi fire temaer: den komplekse proces at forstå klientens livsverden; en kritisk gennemgang af vores forslag; hvordan den aktuelle tidsånd præger både psykolog og klient; samt styrker og begrænsninger ved fænomenologiske og hermeneutiske metoder, herunder vores moderate eklekticisme (at kombinere idéer og teknikker med omtanke). Vi konkluderer, at forslaget ikke er en endelig eller “rigtig” position, men starten på en livslang refleksion og læring om vores professionelle fundament. Det kræver tålmodighed, et støttende fagligt fællesskab og løbende selvkritik af vores professionalitet og forforståelser. Vi finder, at opmærksomhed på det ubevidste og på kropslige, før-refleksive, før-sproglige og før-bevidste aspekter kan berige forståelsen af klienters livsverdener. Forståelse er en krævende hermeneutisk (fortolkende) proces, som støttes af en åben, ikke-kontrollerende og modig terapeutisk holdning. Vi peger også på begrænsninger fra et dominerende “videnskabeligt slør”, der påvirker både psykolog og klient, men foreslår, at en sansende og teoretisk professionalitet kan udfordre dette gennem en mere holistisk og reflekteret forståelse af klienters komplekse, levede verdener.
As future psychologists, we aim to develop a personal theoretical and methodological stance. Through reflexive practice—examining our assumptions about what exists (ontology) and how we know (epistemology) (Feilberg, 2019)—we seek to correct blind spots. In a reductionistic, rational climate, we also want to include subtle parts of lived experience: feelings, sensations, and impressions, framed as aesthetic and practical forms of meaning. Our research question is: How can a sensing and theoretical psychological professionalism, with attention to unconscious and bodily aspects of experience, deepen understanding of the client’s lifeworld in therapy? Guided by Habermas’s “practical knowledge interest” (2005)—understanding in order to act—we develop a theoretical proposal within an existential-phenomenological framework (a perspective centered on lived experience and meaning). We draw particularly on Merleau-Ponty, Gadamer, and Ricoeur. Inspired by Feilberg’s idea of a professional psychological habitus, we propose a “sensing and theoretical psychological professionalism.” It combines (1) scientific theory and method with (2) a sensing, embodied way of understanding the client through immediate, holistic experience and subtle, often non-verbal meanings. We focus on two areas: (1) the unconscious (after Carl Gustav Jung) and (2) bodily aspects of lived experience (after Merleau-Ponty and Eugene Gendlin). In the discussion, we address four themes: the complex process of understanding the client’s lifeworld; a critical examination of our proposal; how today’s zeitgeist shapes both psychologist and client; and the strengths and limits of phenomenological and hermeneutic methods, including our moderately eclectic approach (carefully combining ideas and techniques). We conclude that our proposal is not a final or “correct” position, but the beginning of lifelong reflection and learning about our professional foundation. It calls for patience, a supportive professional community, and ongoing self-critique of our professionalism and pre-understandings. We find that attending to unconscious and bodily, pre-reflective, pre-linguistic, and pre-conscious aspects can enrich understanding of clients’ lifeworlds. Understanding is a demanding hermeneutic (interpretive) process, supported by an open, non-controlling, and courageous therapeutic attitude. We also note the limits imposed by a dominant “scientific” veil on both psychologists and clients, yet suggest that a sensing and theoretical professionalism can challenge these limitations through a holistic and reflective grasp of clients’ complex lived worlds.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord