En retlig analyse af grænserne for agentvirksomhed med fokus på digital agentvirksomhed i dansk straffeproces
Oversat titel
A legal study of the limits of undercover agents with focus on digital agents in Danish criminal process
Forfatter
Vest, Anders Hvejsel
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-18
Resumé
Specialet undersøger de retlige grænser for agentvirksomhed i dansk straffeproces med særligt fokus på digital agentvirksomhed efter retsplejelovens § 754 a–d og lovændringen i 2020. Med en retsdogmatisk metode analyseres lovgrundlag, forarbejder og retspraksis, herunder den historiske udvikling, de materielle betingelser (mistanke-, indikations- og kriminalitetskrav) samt den retlige kontrol. Specialet afklarer den nedre grænse ved at skelne mellem almindelig politivirksomhed (fx meddeler, lokkedue, infiltration, kontrollerede leverancer og erhvervelse af rettigheder/materiale) og egentlig agentvirksomhed, og den øvre grænse belyses gennem provokationsforbuddet i § 754 b, stk. 1, med inddragelse af praksis og problemstillinger i digital efterforskning, herunder sager om digitale sexkrænkelser. Desuden behandles den tidsmæssige udstrækning af agentvirksomhed og personkredsen, der kan anvendes som agenter (politi, særligt kvalificerede politimedarbejdere og i snævre tilfælde civile). Afslutningsvis vurderes forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Specialet konkluderer, at digital agentvirksomhed må vurderes efter de samme regler som traditionel agentvirksomhed, da der ikke er indført særskilt regulering heraf.
This thesis examines the legal limits of undercover agency in the Danish criminal process, with a particular focus on digital agents under Sections 754 a–d of the Administration of Justice Act and the 2020 legislative amendment. Using a doctrinal legal method, it analyzes statutory provisions, preparatory works, and case law, including the historical development, the substantive conditions (suspicion, indication, and crime seriousness requirements), and judicial oversight. The thesis clarifies the lower boundary by distinguishing ordinary police activities (e.g., informants, decoys, infiltration, controlled deliveries, and acquisition of rights/material) from undercover agency, and addresses the upper boundary through the provocation ban in Section 754 b(1), drawing on case law and challenges in digital investigations such as online sexual offenses. It also considers the temporal scope of agency operations and who may act as agents (police officers, specially qualified police employees, and, in narrowly defined roles, civilians). Finally, it evaluates alignment with the European Convention on Human Rights. The study concludes that digital agents must be assessed under the same rules as traditional agency, as no separate regulation has been enacted.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]