En retlig analyse af forældreansvarslovens § 4 a

A legal analysis regarding the Danish Act on Parental Responsibility Section 4 a

Wirenfeldt, Cecilie Rank ; Bak-Pedersen, Cecilie ; Jensen, Signe Møller

4. semester

Jura, Kandidat

2024

2024-05-16

86

Specialet foretager en retlig analyse af forældreansvarslovens § 4 a, der opstiller en formodning imod at tilkende forældremyndighed, bopæl eller samvær til en forælder, der er dømt for alvorlige voldsforbrydelser opregnet i bestemmelsen, medmindre dette er i barnets bedste. Bestemmelsen fungerer som en undtagelse til det grundlæggende princip om, at det som udgangspunkt er bedst for barnet at have kontakt til begge forældre. Formålet er at vurdere, om § 4 a har ændret retsanvendelsen i sager om forældreansvar, herunder hvor stærk formodningsreglen er, og i hvilket omfang der gøres undtagelse. Metodisk kombineres en gennemgang af lovens grundprincipper (herunder barnets bedste og forældrenes omsorgsevne) med en analyse af ordlyd, forarbejder og retspraksis før og efter indførelsen af § 4 a, for at belyse bestemmelsens formål, rækkevidde og de momenter, domstolene tillægger vægt ved vurderingen af undtagelsesmuligheden. Analysen viser, at § 4 a har haft betydning for afgørelser om forældreansvar ved at etablere en mere restriktiv ramme i de sager, bestemmelsen omfatter; undtagelsesadgangen er snæver af hensyn til barnets beskyttelse og trivsel, men kan efter en konkret helhedsvurdering stadig finde anvendelse i særlige tilfælde.

This thesis provides a legal analysis of Section 4 a of the Danish Act on Parental Responsibility, which introduces a presumption against granting parental custody, residence, or visitation to a parent convicted of serious violent offenses listed in the provision, unless this is in the child’s best interests. The rule operates as an exception to the general principle that maintaining contact with both parents is typically best for the child. The aim is to assess whether Section 4 a has changed decision-making in parental responsibility cases, including how strong the presumption is and how often exceptions are made. Methodologically, the study combines an examination of the Act’s foundational principles (including the child’s best interests and parental caregiving capacity) with an analysis of the provision’s wording, legislative history, and case law before and after its introduction, to clarify its purpose, scope, and the factors courts consider when applying the exception clause. The analysis concludes that Section 4 a has influenced parental responsibility decisions by creating a more restrictive framework in covered cases; the exception is applied narrowly to safeguard the child’s protection and well-being, though it remains possible in specific circumstances following a holistic assessment.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Familieret

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter