En problematisering af formel ligestilling i velfærdsstaten - En samfunds- og filosofikritisk læsning af teorien om care ethics
Oversat titel
A Critical Investigation of Formal Gender Equality in the Welfare State - A Study of Care Ethics as Critical, Political Theory
Forfatter
Munk, Astrid
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-06-02
Antal sider
66
Resumé
Dette speciale undersøger, hvorfor formel ligestilling i den danske velfærdsstat ikke altid bliver til reel ligestilling i menneskers hverdag. Udgangspunktet er ligestillingsbegrebet i Ligestillingsloven (den danske ligestillingslovgivning). Specialet skelner mellem formel ligestilling (lige rettigheder og muligheder på papiret) og reel ligestilling (faktiske muligheder og resultater) og spørger: Hvilke barrierer står i vejen for reel ligestilling, og hvordan kan de identificeres og håndteres? Et centralt fokus er, hvad “lige muligheder” konkret betyder, og hvornår vi kan sige, at de er opnået. Analysen bygger på historiske, sociologiske og statistiske perspektiver, men især på filosofi. Specialet trækker på feministisk filosofi, som kritisk peger på, at megen vestlig filosofi er androcentrisk (mænd som målestok) og ofte arbejder med idealer uden stærk forankring i erfaring og empiri. Denne kritik hjælper med at fremhæve grundantagelser i den vestlige tradition, der i sig selv kan udgøre barrierer for reel ligestilling. Som analytisk værktøj anvendes care ethics (omsorgsetik), der understreger, at mennesker er indlejret i relationer og afhængigheder. Det udfordrer et værdineutralt billede af det “universelle individ”, som ligestillingsmål ofte bygger på. Specialet går i dybden med tre områder: 1) arbejdsliv, 2) grænsen mellem det politiske og det private, og 3) ligestillingsbegrebet i Ligestillingsloven. Omsorgsetik gør det tydeligt, at sociale betingelser som ansvar for pårørende påvirker de reelle muligheder. Derfor giver det lille mening at stræbe efter ligestillingsidealer, der ikke tager højde for konkrete livssituationer. Arbejdsmarkedsdeltagelse er afgørende for livschancer, men det dominerende arbejdsideal kolliderer ofte med omsorgsforpligtelser. Mange ligestillingsinitiativer har søgt at øge kvinders deltagelse i lønarbejde gennem incitamenter og kompensationer, mens der i mindre grad har været fokus på at få mænd til at deltage i og forpligte sig til omsorg. Kvinders roller har ændret sig markant over det seneste århundrede; mænds roller i omsorgsfællesskaber har ikke ændret sig i samme omfang. Alt dette peger på, at lige muligheder i sig selv ikke automatisk skaber reel ligestilling. Det stærke fokus på lønarbejde viser, hvor gennemgribende det maskuline arbejdsideal er. For at komme nærmere reel ligestilling må vi værdsætte alle køn og deres forskelle – også traditionelt feminine aktiviteter – fordi omsorg er afgørende for et velfungerende velfærdssamfund. Specialet peger derfor på behovet for et mere afbalanceret ligestillingsbegreb og konkrete indsatser, der anerkender og værdsætter både omsorg og lønarbejde.
This thesis examines why formal gender equality in the Danish welfare state does not always translate into real equality in people’s everyday lives. It starts from the definition of equality in the Danish Gender Equality Act. The thesis distinguishes between formal equality (equal rights and opportunities on paper) and real equality (actual opportunities and outcomes) and asks: What barriers block real equality, and how can they be identified and addressed? A central focus is what “equal opportunities” really mean and how we know when they have been achieved. The analysis draws on historical, sociological, and statistical perspectives, but primarily on philosophy. It engages with feminist philosophy, which critically argues that much Western philosophy is androcentric (taking men as the norm) and often relies on ideals with weak empirical grounding. This critique helps reveal background assumptions in the Western tradition that can themselves hinder real equality. Care ethics is used as an analytical tool, emphasizing that people are embedded in relationships and dependencies. This challenges a value-neutral image of the “universal individual” that many equality goals presuppose. The thesis explores three areas: 1) working life, 2) the boundary between the political and the private, and 3) the concept of equality in the Danish Gender Equality Act. From a care ethics perspective, social conditions such as responsibility for dependents shape people’s real opportunities. It is therefore not meaningful to pursue equality ideals that ignore concrete life situations. Labor market participation is crucial for life chances, yet the dominant work ideal often clashes with care obligations. Many equality initiatives have focused on increasing women’s participation in paid work through incentives and compensation, while there has been less emphasis on getting men to participate in and commit to care. Women’s roles have changed markedly over the past century; men’s roles in care have not shifted to the same extent. This suggests that equal opportunities alone do not automatically yield real equality. The strong focus on paid work shows how pervasive the masculine work ideal remains. To move toward real equality, society must value all genders and their differences—including traditionally feminine activities—because care is essential to a well-functioning welfare state. The thesis therefore points to the need for a more balanced concept of equality and concrete measures that recognize and value both care and paid work.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord