Efter tilbageførslen: En museologisk undersøgelse af repatrierede genstande på postkoloniale museer
Oversat titel
After the return: A museological study of repatriated objects at post-colonial museums
Forfatter
Christensen, Maria
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-06-01
Antal sider
79
Resumé
Efter Anden Verdenskrig blev mange kolonier selvstændige og begyndte at genopbygge deres historie og kultur på egne præmisser. Mange nye stater oprettede nationale museer og krævede kulturgenstande tilbageført (repatrieret) fra de tidligere kolonimagter. For nogle slutter historien, når genstandene er kommet hjem, men denne afhandling viser, at deres betydning først for alvor udfolder sig i den måde, de indgår i nye nationale fortællinger. Specialet undersøger, hvordan hjemførte genstande kan forme en postkolonial national identitet. To cases analyseres: Gustav Holm-samlingen, der kom til Grønlands Nationalmuseum i 1985, og arkivalier samt bænkegavle fra Kirkjubøur, der kom til Færøernes Nationalmuseum i 2002. Museumsansatte udvælger, hvilke genstande der skal fortælle nationens historie, og udstillingernes sprog og design viser, hvilken betydning man tillægger dem. Samlingerne indgår i udstillingerne Nye mennesker – Thule-kulturen og Kirkeinventar fra den færøske bisperesidens i Kirkjubø. Udstillingerne blev analyseret med etablerede museumsfaglige metoder (efter Hejlskov Larsen, Thorhauge og Strandgaard), tilpasset på grund af den globale pandemi. Analysen, sammenholdt med forskning i nationalmuseer og identitet, viser, at begge samlinger er centrale i de nationale fortællinger, som museerne formidler. I Thule-udstillingen står oprindelsen til det grønlandske folk i centrum. Ved at pege på Thule-kulturen som fælles ophav skaber udstillingen et fællesskab og en stolthed over forfædre, der overlevede barske vilkår og skabte smukke, veludførte genstande. Fortællingen gør rødderne og identiteten som grønlandsk og inuit til noget stærkt og særligt. I Kirkjubøur-udstillingen bruges bænkegavlene til at fortælle om Færøerne som et middelalderligt proto-statsligt samfund med myndighed og kontinuitet, tæt knyttet til kirkens vedvarende rolle. Gavlene fungerer som nationale symboler, der udstråler stolthed og legitimitet – også i en tid, hvor den færøske nation ikke blev anerkendt som sådan af den danske regering. Konklusionen er, at de hjemførte genstande tildeles stor værdi og spiller en væsentlig rolle i udformningen af postkolonial identitet i Grønland og på Færøerne. De viser, hvordan repatrieret kulturarv kan forankre fælles historie og national stolthed.
After World War II, many former colonies gained independence and set out to reclaim their history and culture on their own terms. New states founded national museums and demanded the return (repatriation) of cultural objects from former colonial powers. For some, the story ends when objects come home, but this thesis shows their impact continues through how they are used to build new national narratives. The study examines how repatriated objects shape postcolonial national identity. It focuses on two cases: the Gustav Holm collection, returned to the Greenland National Museum in 1985, and archives and pew-ends from Kirkjubøur, returned to the National Museum of the Faroe Islands in 2002. Museum professionals decide which objects should tell the nation’s story, and exhibition language and design communicate the value attached to them. These collections feature in the exhibitions New people – the Thule Culture and Church fittings from the Faroese episcopal residence in Kirkjubø. The exhibitions were analyzed using established museum studies methods (following Hejlskov Larsen, Thorhauge, and Strandgaard), adapted due to the global pandemic. Comparing the analyses with research on national museums and identity shows that both collections are central to the national narratives constructed by the museums. The Thule exhibition focuses on the origins of the Greenlandic people. By identifying the Thule Culture as a shared origin, it fosters a sense of community and pride in ancestors who survived harsh conditions and produced beautiful, well-made objects. This supports pride in Greenlandic and Inuit identity as strong and distinctive. In the Kirkjubøur exhibition, the pew-ends support a story of the Faroe Islands as a medieval proto-state with authority and continuity, closely linked to the enduring role of the church. They serve as national symbols that signal pride and legitimacy—also at a time when the Faroese nation was not recognized as such by the Danish government. The conclusion is that these returned objects are given great value and play a significant role in shaping postcolonial identity in Greenland and the Faroe Islands. They show how repatriated heritage can anchor shared history and national pride.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord