AAU Student Projects - visit Aalborg University's student projects portal
A master's thesis from Aalborg University
Book cover


Economy, emotions and political parties - Euroscepticism across Europe

Author

Term

4. term

Publication year

2017

Submitted on

Pages

69

Abstract

This thesis examines why Europeans have become more Eurosceptic and how Eurosceptic right‑wing parties may influence this development. Against the backdrop of the financial and migration crises and Brexit, it combines public opinion surveys from 10 European countries in 2008 and 2014 with expert surveys on national parties’ ideological positions and stance on the EU. The analysis proceeds in two parts: first, holding parties neutral to assess which individual characteristics explain Euroscepticism and how they changed over time; second, relaxing that assumption to explore whether right‑wing Eurosceptic parties affect public attitudes. The findings indicate that anti‑immigration attitudes are central to explaining Euroscepticism, and that this link strengthened between 2008 and 2014. Emotion‑laden identity factors thus outperform economic calculations as predictors of Euroscepticism. However, limited data quality constrains the assessment of party effects, so the study cannot establish how these parties shape the trajectory of public Euroscepticism.

Specialet undersøger, hvorfor borgerne i Europa er blevet mere euroskeptiske, og hvordan euroskeptiske højrefløjspartier påvirker denne udvikling. Med udgangspunkt i finans- og migrationskriserne samt Brexit kombineres meningsmålinger fra 10 europæiske lande i 2008 og 2014 med ekspertsurveys om nationale partiers ideologiske placering og EU-holdning. Analysen er todelt: Først holdes partiernes rolle neutral for at vurdere, hvilke individuelle karakteristika der forklarer euroskepsis, og hvordan disse har ændret sig over tid; dernæst undersøges, i hvilket omfang euroskeptiske højrefløjspartier kan påvirke befolkningens holdninger. Resultaterne viser, at anti‑indvandringsholdninger er afgørende for at forstå euroskepsis, og at sammenhængen er blevet stærkere mellem 2008 og 2014. Følelsesprægede identitetsfaktorer er dermed bedre til at forudsige euroskepsis end økonomiske beregninger. Analysen af partiernes direkte effekt hæmmes dog af datakvaliteten, og det er derfor ikke muligt klart at fastslå, hvordan disse partier påvirker udviklingen i offentlig euroskepsis.

[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]