Ecological Uncertainty in Offshore Wind EIA: A Comparative Case Study of Denmark and the United Kingdom
Author
Talukder, Sirajum Munira
Term
4. Term
Publication year
2026
Submitted on
2026-06-04
Abstract
This thesis examines how ecological uncertainty is handled and made “operational” in Environmental Impact Assessments (EIAs) for offshore wind farms. It compares two contrasting national approaches: Denmark’s centralized, state-led system and the United Kingdom’s more decentralized model, where project developers themselves carry greater responsibility. The rapid growth of offshore wind creates a tension between two goals: mitigating global climate change and protecting local marine ecosystems. Existing planning theory often discusses scientific uncertainty at a conceptual level, but we know less about how different national governance models concretely shape the way environmental risks are calculated, presented, and communicated in official EIA documents. The study uses qualitative document analysis and a comparative case study design. It is grounded in theories of the Precautionary Principle and Decision-Making Under Deep Uncertainty. The empirical material consists of publicly available EIA reports and technical appendices for four large North Sea projects: Thor and Kriegers Flak in Denmark, and Dogger Bank and Norfolk Boreas in the UK. The documents were systematically analyzed using a qualitative coding framework across six analytical dimensions, all focused on impacts on marine species and ecosystems. The findings show that institutional design directly shapes how ecological unknowns are formatted and presented. In Denmark, the state provides common, standardized baseline data, which creates a streamlined system. However, this standardization can lead to methodological simplification and to model uncertainties not being clearly acknowledged, especially when political goals for rapid deployment speed up procedures. In the UK, by contrast, EIAs include very extensive documentation and detailed cumulative assessments, but this can result in inflated baseline datasets and a tendency to adopt highly precautionary assumptions to avoid legal challenges. Neither system effectively resolves the tension between knowledge gaps that could be reduced through further research and the inherent randomness and variability that always exist in natural environments. The thesis concludes that improving the effectiveness of EIAs requires moving away from rigid, one-off predictive models toward more adaptive, post-consent management frameworks that can be revised over time as new environmental monitoring data become available.
Dette speciale undersøger, hvordan økologisk usikkerhed bliver håndteret og gjort “operationel” i miljøkonsekvensvurderinger (EIA’er) for havvindmølleparker. Fokus er på at sammenligne to meget forskellige nationale modeller: Danmarks centraliserede, statsligt styrede system og Storbritanniens mere decentraliserede system, hvor projektudviklere selv har et større ansvar. Udbygningen af havvind går hurtigt, og det skaber en spænding mellem to hensyn: behovet for at begrænse global klimaforandring og behovet for at beskytte lokale havmiljøer. Meget af den eksisterende planlægningslitteratur taler om videnskabelig usikkerhed på et teoretisk plan, men vi ved mindre om, hvordan forskellige nationale styringsmodeller konkret påvirker, hvordan miljømæssige risici beregnes, præsenteres og formidles i de officielle EIA-dokumenter. Studiet bygger på kvalitativ dokumentanalyse og et komparativt casestudie. Det teoretiske grundlag er især Forsigtighedsprincippet og teorier om beslutningstagning under dyb usikkerhed. Det empiriske materiale består af offentligt tilgængelige EIA-rapporter og tekniske bilag for fire store projekter i Nordsøen: Thor og Kriegers Flak i Danmark samt Dogger Bank og Norfolk Boreas i Storbritannien. Teksterne blev systematisk analyseret ved hjælp af et kvalitativt kodningsskema på tværs af seks analytiske dimensioner, som alle vedrører påvirkning af havets dyr og økosystemer. Resultaterne viser, at den måde, institutionerne er indrettet på, har direkte betydning for, hvordan økologiske usikkerheder bliver formateret og fremstillet. I Danmark leverer staten fælles, ensartede grunddata, hvilket giver et mere strømlinet system. Men denne standardisering kan føre til forenklede metoder og til, at usikkerheder i de anvendte modeller ikke bliver tydeligt nok fremhævet, især når politiske mål om hurtigere udbygning presser processen. I Storbritannien er der omvendt meget omfattende dokumentation og detaljerede kumulative vurderinger, men her kan mængden af grunddata vokse kraftigt, og der kan opstå en tendens til at vælge meget forsigtige antagelser for at undgå juridiske problemer. Ingen af modellerne håndterer effektivt spændingen mellem usikkerhed, som kan reduceres gennem mere viden, og den grundlæggende tilfældighed og variation, der altid vil findes i naturen. Specialet argumenterer for, at EIA’ernes kvalitet bør forbedres ved at bevæge sig væk fra stive, statiske forudsigelsesmodeller og i retning af mere fleksible forvaltningssystemer. Sådanne systemer skal kunne justeres løbende efter godkendelse, efterhånden som nye data fra overvågning af havmiljøet bliver tilgængelige.
[This abstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords