Bilisters opfattelse af rejsetid

Abstract

Nærværende projekt indledes med en problemanalyse, som redegør for trængsel, tid og samfundsøkonomiske beregninger. Den almene praksis for trængselopgørelser beskrives, og det belyses hvor stor effekt værdisætningen af rejsetid har på det endelige resultat. Noget af den kritik trængselsopgørelserne har fået i tidens løb bliver ligeledes opsummeret, da der er uenighed om emnet. Der bliver set på hvordan vi mennesker opfatter tid, og hvor forskelligt tid opfattes i forskellige situationer. I samfundsøkonomiske analyser indgår besparelser i rejsetid som den altoverskyggende gevinst, når vejprojekters fordele og ulemper skal vejes op mod hinanden, men der er uenigheder omkring værdisætningen af især små tidsbesparelser. Projektets problemformulering omhandler, hvor gode bilister er til at estimere rejsetiden for en kommende tur i forhold til den faktiske rejsetid for turen. Dette emne er interessant at belyse, da små forsinkelser indgår på lige fod med store forsinkelser i trængselsopgørelser, og i de samfundsøkonomiske analyser værdisættes små tidsbesparelser på samme niveau som store tidsbesparelser. Hvis det viser sig, at små forsinkelser og små tidsbesparelser ikke betyder noget, kan det være aktuelt at revurdere måden hvorpå trængsel opgøres, samt hvorledes samfundsøkonomiske beregninger foretages. Problemstillingen er belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse, hvori der er indsamlet data fra 43 projektdeltagere fra forskningsprojektet ITS Platform ved Aalborg Universitet. Deltagerne skulle inden turens start give et estimat på, hvor lang tid de forventede turen ville tage. Efter endt tur skulle de svare på, om de følte sig forsinket på turen eller ej. Efter datasortering var der 1043 unikke ture i datasættet. Den forventede rejsetid blev sammenholdt med turens faktiske rejsetid, målt vha. GPS-loggere, hvilket gav et billede af, hvor tidsbevidste bilisterne er. Bilisternes oplevede forsinkelse blev sammenholdt med turens forventede rejsetid og turens faktiske rejsetid, hvilket gav et billede af, om bilisterne oplever en eventuel forsinkelse som et spild. For at underbygge de tendenser, der er fundet ved sammenligning mellem forventet og faktisk rejsetid, er der ligeledes blevet sammenlignet med en rejsetidsberegner, som udregner en objektiv rejsetid for en given rute. Resultaterne viser, at de bilister som er forsinket, og samtidig føler sig forsinket, i gennemsnit er 4,6 minutter forsinket i forhold til den forventede rejsetid. De bilister som kun er forsinket, men ikke føler sig forsinket, er kun 2 minutter forsinket i forhold til den forventede rejsetid, og forskellen er signifikant. Størstedelen af de bilister, som er forsinket i forhold til den forventede rejsetid, svarer nej til om de føler sig forsinket. For kun 25 % af turene er bilisternes forventede rejsetid lavere end den faktiske rejsetid, hvilket antyder, at bilister hellere estimerer rejsetiden for højt end for lavt. Konklusionen er, at bilister i gennemsnit estimerer den forventede rejsetid mellem 2 og 3 minutter forkert i forhold til den faktiske rejsetid, og at forsinkelser på to minutter og derunder ikke betyder noget for trafikanterne. Det anbefales dog, at der foretages yderligere undersøgelser, inden der ændres i almen praksis ved opgørelse af trængsel samt i samfundsøkonomiske analyser.

This project is based on a problem analysis that accounts for traffic congestion, travel time and socio-economic analyzes. The general practice in congestion statements is described, and the effect that the valuation of travel time has on the final result is clarified. Some of the criticism that congestion statements have received over the years is also summarized, since there is disagreement on the subject. It is explained how people perceive time, and how differently time is perceived in various situations. In socio-economic analyzes, savings in travel time are included as the allimportant benefit, when the pros and cons of traffic projects are weighed against each other, but there are disagreements about the value of especially small time savings. The problem statement of this project deals with car drivers’ ability to estimate travel time for an upcoming trip, compared to the actual travel time of the trip. This topic is interesting to analyze, since small delays are included as equally as major delays in the congestion statements, and in socio-economic analyzes the value of small time savings is the same as large time savings. If it turns out that small delays and small time savings can be neglected, it may be relevant to reassess the method in which congestion statements and socio-economic analyzes are calculated. The thesis is examined through a questionnaire survey, in which 43 participants from the research project ITS Platform at Aalborg University are included. Prior to their trips, the participants were asked to give an estimate on the travel time of the upcoming trip. After completion of the trip, they were asked whether they felt delayed on the trip or not. After the unsuitable trips had been sorted out, there were 1043 unique trips in the data set. The estimated travel time were compared with the actual travel time, measured with GPS loggers, which gave a result on the drivers’ time awareness. The drivers’ experienced delays were compared with the expected travel time and the actual travel time of the trip, which gave an indication on whether the drivers perceived any delays as a waste. To support the trends identified through comparison between expected and actual travel time, a comparison with a journey time calculator has been made, which calculates an objective travel time for a given route. The results show that drivers who are delayed, and at the same time feel delayed, on average are 4.6 minutes delayed relative to the expected travel time. The drivers who are delayed, but who do not feel delayed, are only 2 minutes delayed compared to the expected travel time, and the difference is significant. Most of the drivers who are delayed in relation to the expected travel time answer no to whether they feel delayed. In only 25 % of the trips, the drivers’ estimated travel time is lower than the actual travel time, suggesting that drivers prefer to estimate the travel time too high rather than too low. The conclusion is that motorists on average estimate the expected travel time between 2 and 3 minutes wrong compared to the actual time, and that delays below two minutes do not mean anything to the drivers. It is however recommended that further studies are made, before any changes in the general practice regarding congestion statements and socio-economic analyzes are made.

A master thesis from Aalborg University

Bilisters opfattelse af rejsetid

[Drivers’ awareness of travel time]