Dorian Gray and the Wilde Senses: A Corpus Stylistic Analysis of Oscar Wilde's The Picture of Dorian Gray
Author
Nordentoft, Signe Juel
Term
4. term
Education
Publication year
2020
Submitted on
2020-06-02
Pages
78
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvorfor Oscar Wildes roman The Picture of Dorian Gray opleves som usædvanligt sanselig at læse. Studien kombinerer to tilgange inden for korpusstilistik — en korpusdrevet (bottom-up) og en korpusassisteret (top-down) — med kognitiv stilistik (hvordan sprog styrer læserens mentale reaktioner) og forgrundingsteori (hvordan tekster får visse træk til at træde tydeligt frem). Undersøgelsen havde tre mål: (1) at afdække romanens stilistiske kendetegn via en bottom-up korpusdrevet analyse uden forhåndsdefinerede kategorier; (2) at analysere farvemotivet målrettet med en top-down korpusassisteret tilgang; og (3) at sammenligne, hvad de to metoder kan afsløre, samt deres fordele og ulemper. I begge dele fungerede kvantitative opgørelser (optællinger og mønstre i teksten) som afsæt for kvalitative nærlæsninger forankret i kognitiv stilistik og forgrundingsteori. Den korpusdrevne analyse pegede på flere stilistiske effekter: en forstærket dramatik; lydlige virkninger, der får læseren til næsten at “høre” prosaen; defamiliarisering af det smukke (at gøre det velkendte fremmed for at skærpe opmærksomheden); og en forgrunding af subjektive, intuitive fornemmelser. Den korpusassisterede analyse viste, at farveadjektiver forekommer markant oftere i Dorian Gray end i tre referencekorpora (Wildes øvrige tekster, gotisk litteratur og samtidige forfatteres værker). Den fandt også, at bindestregssammensatte adjektiver er et særligt kendetegn ved romanen, og at et motiv om ejendele er knyttet til farvemotivet, så livløse genstande træder i forgrunden. Samlet fremstår stilen som poetisk og rigt ornamenteret og skaber stærke visuelle og taktile indtryk hos læseren. Sammenligningen af metoder viste, at den korpusdrevne vej kan give en fragmenteret argumentation, uensartede resultater og en vis afstand til den omkringliggende tekst; det kræver tid at afhjælpe, men kan give meget valide og originale indsigter. Den korpusassisterede vej giver en målrettet og samlet argumentation, men kan begrænse spontanitet og tilfældige opdagelser. Konklusionen er, at en metodekombination er fordelagtig, selv om den optimale fordeling ikke kan fastsættes.
This thesis explores why Oscar Wilde’s The Picture of Dorian Gray feels strikingly sensory to read. It combines two corpus stylistics approaches — a corpus-driven (bottom-up) and a corpus-assisted (top-down) — with cognitive stylistics (how language guides readers’ mental responses) and foregrounding theory (how texts make certain features stand out). The study had three aims: (1) to identify the novel’s stylistic traits through a bottom-up, corpus-driven analysis without preset categories; (2) to examine the motif of color using a focused, corpus-assisted analysis; and (3) to compare what each method reveals, along with their advantages and drawbacks. In both parts, quantitative findings (counts and patterns in the text) served as a springboard for qualitative close reading grounded in cognitive stylistics and foregrounding theory. The corpus-driven analysis uncovered several effects: heightened dramatic impact; sound-oriented effects that invite readers to “hear” the prose; defamiliarization of beautiful things (making the familiar feel strange to sharpen attention); and a foregrounding of subjective, intuitive feeling. The corpus-assisted analysis showed that color adjectives occur significantly more often in Dorian Gray than in three reference corpora (Wilde’s other works, Gothic literature, and works by his contemporaries). It also found that hyphenated compound adjectives are a distinctive feature of the novel, and that a motif of possessions is tied to the color motif, bringing inanimate objects to the foreground. Overall, the style emerges as poetic and richly ornamented, creating strong visual and tactile impressions for readers. Comparing the methods, the corpus-driven route can lead to fragmented argumentation, disparate outcomes, and some distance from the surrounding text; addressing these issues takes time but can yield highly valid and original insights. The corpus-assisted route offers a targeted, unified argument thanks to its focus, but may limit spontaneity and serendipitous discovery. The thesis concludes that combining methods in stylistics is beneficial, even though no exact balance between them can be specified.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents