Documentaries Change of Time: How The Cove and Blackfish Influence the Business of Marine Parks
Forfattere
Pedersen, Thea Astrid Brunslev ; Stentebjerg, Henriette Maria Bolvig ; Torp, Zenia Ina Stavnshøj
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-06-01
Antal sider
109
Abstract
Denne afhandling undersøger, med udgangspunkt i dokumentarerne The Cove og Blackfish, hvilke emner og diskurser der præger debatten om marine parker – steder hvor gæster ser optrædende havpattedyr – og hvordan debatten påvirker branchen. SeaWorld bruges som case for at vise, hvordan diskussionen spiller ind i en konkret virksomhedssituation. Vi beskriver SeaWorlds situation som en krise og anlægger en socialkonstruktivistisk tilgang: En situation bliver først en krise, når mennesker omtaler den som sådan og tillægger den betydning. Metodisk kombinerer vi interviews med personer, der deltager i debatten (både kritikere og støtter), med en diskursanalyse af fire kommunikationsprodukter: dokumentarerne The Cove og Blackfish, SeaWorlds spækhuggershow One Ocean og SeaWorlds websiden Blackfish: The Truth About the Movie. I analysen anvender vi Laclau og Mouffes diskursteori til at kortlægge de modsatrettede synspunkter samt Henrik Juels indholdsanalyse. Vi identificerer to konkurrerende diskurser – en kritiker- og en støttediskurs – der gensidigt skaber fjendebilleder. Forholdet er antagonistisk, hvilket betyder, at der næsten ikke er rum for dialog. Ifølge kritikerne kan marine parker ikke forbedre sig på en meningsfuld måde; den eneste løsning er at lukke, og derfor bliver parkernes kommunikation og initiativer per definition afvist. I afhandlingens anden del bruger vi William Benoits og Timothy Coombs’ teorier om krisekommunikation til at vurdere, hvordan SeaWorld svarer på krisen. Uanset hvilken forsvarsstrategi SeaWorld vælger, fortsætter kritikken fra kritikere, medier og interessenter. Vi ser samtidig et skifte i marine parkers kommunikation: større vægt på naturbevarelse, uddannelse og forskning som kerneopgaver samt et tydeligere forsvar for deres berettigelse ved at fremhæve en samfundsmæssig funktion. Parallelt stiller både interessenter og medier flere spørgsmålstegn ved marine parker. Vi antager, at der før debatten var en grundlæggende tillid, som nu er svækket. En medvirkende årsag er et bredere, moderne fokus på dyrevelfærd og miljø, der også præger synet på mad, landbrug og fangenskab. Når dokumentarerne fremhæver dyrenes “unaturlige” rammer, forstærker det den negative opfattelse af marine parker. Hvis denne udvikling fortsætter, kan kritikernes perspektiv blive hegemonisk – dvs. opfattes som den almindeligt accepterede sandhed – hvilket vil gøre det svært at opretholde den nuværende forretningsmodel. Dermed kan en 50 år gammel tradition miste sit livsgrundlag.
This thesis examines how the documentaries The Cove and Blackfish shape the public debate about marine parks—places where visitors watch performing marine mammals—and how that debate affects the industry, using SeaWorld as the case. We describe SeaWorld’s situation as a crisis and adopt a social constructivist approach: an issue becomes a crisis when people articulate and ascribe meaning to it as such. Our method combines interviews with participants in the debate (both critics and supporters) and a discourse analysis of four communication products: the documentaries The Cove and Blackfish, SeaWorld’s killer whale show One Ocean, and SeaWorld’s webpage Blackfish: The Truth About the Movie. We apply Laclau and Mouffe’s discourse theory to map competing viewpoints and Henrik Juel’s content analysis. The analysis identifies two opposing discourses—Critic and Supporter—that construct each other as enemies. Their relationship is antagonistic, leaving little room for dialogue. From the critics’ perspective, marine parks cannot meaningfully improve; closure is the only solution, so park communications and initiatives are dismissed by default. In the second part, we use William Benoit’s and Timothy Coombs’s crisis communication theories to assess SeaWorld’s responses. Regardless of the defense strategy chosen, SeaWorld continues to face criticism from critics, media, and stakeholders. We observe a shift in how marine parks communicate: greater emphasis on conservation, education, and research as core qualities, alongside stronger efforts to defend their right to operate by asserting social value. At the same time, stakeholders and media increasingly question marine parks. We assume that previously taken-for-granted trust has eroded. Contributing factors include a broader, modern focus on animal welfare and environmental issues that also shapes views on food, farming, and captivity. By highlighting animals’ “unnatural” conditions, the documentaries reinforce negative perceptions of marine parks. If this trend continues, the critics’ perspective may become hegemonic—that is, widely accepted as common sense—making the current business model difficult to sustain and putting a 50-year tradition at risk.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
Andre projekter af forfatterne
Pedersen, Thea Astrid Brunslev:
- Documentaries Change of Time: How The Cove and Blackfish Influence the Business of Marine Parks (2015)
Stentebjerg, Henriette Maria Bolvig:
- Documentaries Change of Time: How The Cove and Blackfish Influence the Business of Marine Parks (2015)
Torp, Zenia Ina Stavnshøj: