Diskurser om mobning i danske folkeskoler: Diskursanalyser af antimobbestrategier
Oversat titel
Discourses about bullying in Danish Schools: Discourse analyses of anti-bullying policies
Forfatter
Godskesen, Christian Lau
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-03-03
Antal sider
95
Abstract
Dette speciale i psykologi undersøger flere danske folkeskolers antimobbestrategier ved hjælp af kritisk diskursanalyse – en metode der ser på, hvordan sprog og idéer former vores forståelse af problemer og løsninger. Dansk lov kræver, at skoler udarbejder sådanne strategier. Her forstås ‘diskurser’ som måder at tale om og forstå et fænomen på fra bestemte perspektiver. Specialet spørger, hvordan strategierne beskriver mobning og indsatser mod mobning ved at trække på forskellige diskurser, og hvilke praktiske konsekvenser disse beskrivelser kan få for elever, lærere og forældre. Der gives først et overblik over forskningsmæssige perspektiver på mobning i skolen samt tidligere analyser af antimobbestrategier og forebyggelsesmetoder – alle behandlet som diskurser. Groft sagt deles de videnskabelige diskurser i to: én, der fokuserer på problematiske individuelle træk hos enkeltpersoner, og én, der fokuserer på mere eller mindre dysfunktionelle gruppeprocesser. Dernæst analyseres et udvalg af nyere strategier i dybden. Flere af disse blander elementer fra forskellige diskurser og skaber dermed nye, hybride forståelser af mobning. Analysen peger på, at idéen om ‘ulige magt’ eller ‘styrke’ spiller en central rolle i, hvordan strategierne definerer ‘mobning’. Denne forståelse bruges til at afgrænse ‘mobning’ fra ‘drilleri’ og ‘konflikt’, som fremstilles som forhold, der i højere grad kan ignoreres. Den giver også en begrundelse for, at lærere ikke bør se passivt til, når mobning forekommer. Samtidig fremstår ‘ulige magt’ ofte som en meget abstrakt og til tider individualiseret forklaring, der nedtoner de sociale processer, som kan få mobning til at give mening for elever. Dermed bliver de mekanismer, der kunne pege på konkrete forebyggelsesgreb, uklare. Strategierne nævner ofte flere metoder på én gang, uden at det fremgår, hvornår og hvorfor de skal bruges. Henvisninger til ‘gruppen’ forekommer også, men bidrager sjældent med en tydelig forklaring af, hvorfor mobning opstår. Specialet overvejer desuden, hvordan definitioner af mobning og brugen af strategier kan bruges – og misbruges – i en kamp om at fastholde en ekspertposition på området. Afslutningsvis diskuteres skolers behov for støtte til at udforme mere brugbare strategier, med afsæt i nyere forskning, der ser mobning som en social praksis, som for deltagende elever kan give en meningsfuld følelse af fællesskab og fælles værdier.
This psychology master’s thesis examines several Danish public schools’ anti-bullying strategies using critical discourse analysis—a method that studies how language and ideas shape what we see as problems and solutions. Danish law requires schools to have such strategies. Here, ‘discourses’ are understood as ways of talking about and understanding a phenomenon from particular perspectives. The thesis asks how the strategies construct bullying and anti-bullying efforts by drawing on different discourses, and what practical consequences these constructions may have for students, teachers, and parents. The thesis first reviews research perspectives on school bullying and earlier analyses of anti-bullying strategies and prevention methods—treating all of these as discourses. In broad terms, scientific discourses split into two: one focused on problematic individual traits and another focused on more or less dysfunctional group processes. It then analyzes a selection of newer strategies in depth. Several combine elements from different discourses, creating new, hybrid understandings of bullying. The analysis indicates that the idea of ‘unequal power’ or ‘strength’ plays a central role in how strategies define ‘bullying’. This frame is used to distinguish ‘bullying’ from ‘teasing’ and ‘conflict’, which are presented as issues that can more safely be ignored. It also establishes a reason why teachers should not stand by when bullying occurs. At the same time, ‘unequal power’ often appears as a very abstract and sometimes individualized explanation that downplays the social processes that can make bullying meaningful for students. As a result, the mechanisms that could inform concrete prevention efforts remain unclear. The strategies often list several methods without clarifying when and why to use them. References to ‘the group’ also appear, but rarely provide a clear account of why bullying arises. The thesis further considers how definitions of bullying and the use of strategies can be used—or misused—in struggles to maintain an expert position on the topic. Finally, it discusses schools’ need for support in drafting more useful strategies, drawing on recent research that views bullying as a social practice that can offer participating students a meaningful sense of belonging and shared values.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord