Direkte krav i entreprise - Før og efter indførelsen af AB 18
Oversat titel
Direct claims within construction - Before and after the release of AB 18
Forfatter
Christoffersen, Pernille Rødkjær
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-05-31
Antal sider
72
Resumé
Specialet undersøger adgangen til at rejse direkte krav i entrepriseretten før og efter indførelsen af AB 18. Udgangspunktet er relativitetsprincippet, som normalt forhindrer, at en part pålægges forpligtelser uden at være kontraktpart, og den historiske adgang til direkte krav via subrogationssynspunktet og retsbrudssynspunktet. Problemformuleringen er, om AB 18 §§ 8, stk. 4 og 5 har begrænset bygherrens mulighed for at rette direkte krav mod underentreprenører, og om en underentreprenør kan støtte ret på en klausul, som alene er aftalt mellem bygherre og hovedentreprenør. Metoden er retsdogmatisk med analyse af dansk rets- og voldgiftspraksis samt litteratur; da AB 18 er ny, findes der endnu ikke praksis om de nye bestemmelser. Analysen viser, at AB 18 § 8, stk. 5, 1. pkt., i det væsentlige kodificerer gældende ret ved subrogation, idet direkte krav må tåle indsigelser og ansvarsbegrænsninger. Samtidig indfører § 8, stk. 5, 3. pkt., en begrænsning af deliktsbaserede direkte krav, så de kun kan rejses ved forsæt eller grov uagtsomhed. Da AB 18 er standardvilkår, får begrænsningen kun virkning, hvis vilkårene er vedtaget i alle led af kontraktkæden; en underentreprenør kan som udgangspunkt ikke støtte ret på en tredjemandsløfteklausul i en anden aftale, og generelle forhåndsafkald anses ugyldige. Derfor begrænser AB 18 ikke bygherrens adgang til direkte krav, medmindre AB 18 er konsekvent vedtaget i hele kontraktkæden; specialet behandler desuden den aftalebaserede adgang efter § 8, stk. 4, og implikationer for risikofordeling.
This thesis examines the legal basis for direct claims in Danish construction law before and after the introduction of AB 18. It starts from the privity principle, which bars imposing obligations on non-parties, and the established pathways for direct claims via the subrogation and tort (breach of duty) viewpoints. The research question is whether AB 18 §§ 8(4) and 8(5) restrict a developer’s ability to bring direct claims against subcontractors and whether a subcontractor can rely on a clause agreed only between developer and main contractor. Using a doctrinal method, the thesis analyzes relevant case and arbitration law and legal literature; because AB 18 is new, there is no case law yet on the new clauses. The analysis finds that AB 18 § 8(5), first sentence, largely codifies existing subrogation law by subjecting direct claims to the debtor’s defenses and liability limitations, while § 8(5), third sentence, limits tort-based direct claims to cases of intent or gross negligence. As AB 18 consists of standard terms, these limits apply only if the terms are agreed in every link of the contract chain; a subcontractor generally cannot rely on a third-party promise in another contract, and broad advance waivers are invalid. Consequently, AB 18 does not curtail the developer’s access to direct claims unless AB 18 has been consistently adopted throughout the contract chain; the thesis also addresses the contract-based route under § 8(4) and implications for risk allocation.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord