Digitaliserings mulighedsrum: Model 12 - Socialt arbejde - videnbasering og udvikling
Forfatter
Jensen, Charlotte Borup
Semester
7. semester
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-09-24
Antal sider
12
Resumé
Opgaven undersøger digitaliseringens mulighedsrum i kommunalt socialt arbejde med særligt fokus på voksenhandicapområdet. Med afsæt i strukturreformen og de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier beskrives, hvordan ny teknologi forventes at frigøre ressourcer og forbedre velfærdsydelser. Et centralt omdrejningspunkt er videomøder som supplement til fysiske møder i opfølgninger på bostøttesager efter servicelovens § 85. Aktuelle projekter, herunder Teledialog og Online Bostøtte, fremhæves som eksempler på, at digitale samtaler kan øge fleksibilitet og kontaktfrekvens samt reducere transporttid. Samtidig skitseres arbejdsfeltet på voksenhandicapområdet, hvor stigende efterspørgsel, høje sagstal og begrænset borgerkontakt fordrer nye arbejdsgange, der både er effektive og fagligt forsvarlige. Problemformuleringen lyder: I hvilket omfang kan den kommunale socialrådgiver anvende videomøder til opfølgning på bostøttesager, og hvilke muligheder og begrænsninger giver anvendelsen? Opgaven oplister et projektdesign med videnskabsteoretisk forankring, teori- og metodevalg, empirisk undersøgelsesfelt, samarbejdspartnere, juridiske overvejelser og analysestrategi, men de første sider rummer ikke resultater. Formålet er at belyse, hvornår og hvordan videomøder kan anvendes ansvarligt og meningsfuldt uden at gå på kompromis med lovkrav og borgernes oplevelse af at blive set og hørt.
This thesis explores the scope of digitalization in municipal social work, with a particular focus on adult disability services. Building on the 2007 structural reform and national digitalization strategies, it outlines how new technologies are expected to free resources and improve welfare provision. The core focus is the use of video meetings as a supplement to face‑to‑face follow‑ups in social pedagogical support cases under Section 85 of the Danish Social Services Act. Ongoing initiatives, including Teledialog and Online Bostøtte, are presented as examples suggesting that digital conversations can increase flexibility and contact frequency while reducing transport time. The thesis situates this within a field marked by rising demand, high caseloads, and limited direct contact, highlighting the need for work practices that are both efficient and professionally sound. The research question asks to what extent municipal social workers can use video meetings for follow‑up in Section 85 cases, and what opportunities and limitations this entails. A project design is sketched, covering scientific orientation, theory and method choices, the empirical field and partners, legal considerations, and an analysis strategy, but the opening pages do not report findings. The aim is to clarify when and how video meetings can be used responsibly and meaningfully without compromising legal requirements or citizens’ experience of being seen and heard.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]