Digitale sexkrænkelser
Oversat titel
Involuntary pornography
Forfatter
Engedal, Caroline Carøe Aarestrup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-05-20
Antal sider
58
Resumé
Afhandlingen undersøger digitale sexkrænkelser med fokus på ufrivillig deling af intime billeder og videoer i en stadig mere digitaliseret hverdag. Formålet er at klarlægge den gældende retstilstand for såkaldt ufrivillig pornografi og at præcisere, hvornår en handling er strafbar. Metodisk gennemgås straffelovens § 264 d om krænkelse af privatlivets fred, § 232 om blufærdighedskrænkelse og § 235 om børnepornografi med vægt på bestemmelsernes anvendelsesområde, centrale begreber (herunder samtykke, “private forhold” og materiale “der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed”) samt alders- og indholdssondringer (over/under 18 år og pornografisk/ikke‑pornografisk materiale). Analysen inddrager retspraksis og Rigsadvokatens meddelelse fra 2017, som fastlægger retningslinjer for, hvilke bestemmelser der bør anvendes i sager om digital sexkrænkelse. Afhandlingen afgrænses fra strafudmåling og fokuserer særligt på § 264 d, 1. pkt., og dens samspil med ytringsfriheden. Sammenligningen af retspraksis med retningslinjerne viser, at der i praksis forekommer uoverensstemmelser mellem domstolenes afgørelser og Rigsadvokatens anvisninger, særligt i valg af hjemmel efter alder og materialets karakter. Dermed er den ønskede ensartethed i håndteringen af digitale sexkrænkelser endnu ikke fuldt opnået.
This thesis examines digital sexual violations with a focus on the non‑consensual sharing of intimate images and videos in an increasingly digital society. Its aim is to clarify the current legal framework for involuntary pornography and to specify when conduct is criminal. Methodologically, it analyzes Section 264 d of the Danish Criminal Code on invasion of privacy, Section 232 on indecent conduct, and Section 235 on child pornography, emphasizing their scope of application, key concepts (including consent, “private matters,” and material that “can obviously be demanded withdrawn from a wider public”), and distinctions based on age (over/under 18) and content (pornographic/non‑pornographic). The analysis incorporates case law and the Prosecutor General’s 2017 guidance on which provisions to apply in digital sex offense cases. The thesis does not address sentencing and focuses particularly on Section 264 d, first sentence, and its interaction with freedom of expression. Comparing court decisions with the guidance reveals inconsistencies—especially in the choice of legal basis depending on age and the character of the material—indicating that the desired uniformity in handling digital sex offenses has not yet been fully achieved.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]