Digitale Krænkelser og Ansvar: En kvalitativ analyse af samfundsinstansers perspektiver og deres betydning for kommunale beredskabsplaner af vold og overgreb mod børn og unge
Oversat titel
Digital Violations and Responsibility: A qualitative analysis of social institutions' perspectives and their impact on municipal emergency plans addressing violence and abuse against children and youth
Forfattere
Johansen, Julie Gutfeld ; Andersen, Pernille
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-31
Antal sider
97
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan centrale samfundsaktører som Red Barnet, Socialstyrelsen, KL og en kommune forstår digitale krænkelser mod børn og unge og fordeler ansvar, samt hvilken betydning disse perspektiver har for, om og hvordan digitale krænkelser indarbejdes i kommunale beredskabsplaner for vold og overgreb. Med en kvalitativ, abduktiv og hermeneutisk orienteret tilgang kombinerer studiet tre eliteinterviews og en rundspørge til kommuner med relevant sekundær viden, og analysen informeres af teorier om social problemkonstruktion og street-level bureaucracy. Lovgivningen kræver, at kommuner har beredskaber for vold og overgreb, men ikke at den digitale dimension medtænkes; en nyere kortlægning for Red Barnet peger da også på, at få kommuner adresserer digitale krænkelser eksplicit. Studiet finder en udbredt anerkendelse af, at digitale krænkelser er alvorlige og får stigende opmærksomhed, men også betydelige forskelle i opfattelser af deres særpræg og alvor samt en uklar ansvarsfordeling mellem instanser. Uklare retningslinjer i Barnets Lov, SISO’s guide og kommunale beredskaber bidrager til variationer i praksis og prioriteringer, og nogle kommuner udelader fortsat digitale krænkelser. Frontmedarbejderes mulighed for at omsætte politiske intentioner afhænger af viden og ressourcer; når disse mangler, undervurderes problemet, og børns beskyttelse kan svækkes. Specialet peger på behovet for tydeligere ansvarsplacering, klarere vejledning og systematisk inddragelse af digitale krænkelser i kommunale beredskabsplaner.
This thesis investigates how key societal actors, including Save the Children Denmark (Red Barnet), the National Board of Social Services (Socialstyrelsen), Local Government Denmark (KL), and a municipality, understand digital violations against children and young people and allocate responsibility, and how these views shape whether and how municipalities include digital violations in contingency plans on violence and abuse. Using a qualitative, abductive and hermeneutic approach, the study combines three elite interviews and a round of questions to municipalities with relevant secondary sources; the analysis is informed by theories of social problem construction and street-level bureaucracy. While Danish law requires municipalities to maintain contingency plans for violence and abuse, it does not oblige them to address the digital dimension; a recent mapping for Save the Children indicates that few plans explicitly cover digital violations. The study finds broad recognition that digital violations are serious and gaining attention, but also marked differences in perceptions of their distinctiveness and severity, alongside unclear responsibility across institutions. Ambiguous guidance in the Children’s Act, SISO’s guide and municipal plans contributes to variation in practice and priorities, and some municipalities still omit digital violations. Frontline workers’ ability to translate policy into action depends on knowledge and resources; when these are lacking, the problem may be underestimated and children’s protection weakened. The thesis highlights the need for clearer allocation of responsibilities, stronger guidance and systematic inclusion of digital violations in municipal contingency plans.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
