Det spøger på danske herregårde
Oversat titel
The Haunting of Danish Manors
Forfatter
Knudsen, Sofie Othilia
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-31
Antal sider
79
Resumé
Specialet undersøger, hvordan fem danske herregårde og slotte—Gl. Estrup, Spøttrup Borg, Voergaard Slot, Liselund Lystslot og Nørre Vosborg—bruger spøgelser og spøgelseshistorier i deres formidling for at engagere og oplyse gæster. Analysen tager udgangspunkt i antropologen Michele Hanks’ begreber om oplevelse, viden og arv, som bruges til at forstå, hvordan besøgende erfarer og lærer på stedet, samt historikeren Bernard Eric Jensens syn på kulturarv, der hjælper med at vurdere, hvad der opfattes som værdifuld arv. Undersøgelsen viser, at institutionerne ofte prioriterer underholdning, men samtidig bevidst integrerer historiske oplysninger. Denne måde at formidle på styrker gæsternes tilknytning til både stedet og lokalsamfundet. Samtidig bidrager den til at bevare immateriel (ikke-materiel) dansk kulturarv i form af spøgelseshistorier.
This thesis examines how five Danish manor houses and castles—Gl. Estrup, Spøttrup Borg, Voergaard Slot, Liselund Lystslot, and Nørre Vosborg—use ghosts and ghost stories in their public communication to engage and inform visitors. The analysis draws on anthropologist Michele Hanks’ concepts of experience, knowledge, and heritage, used to understand how visitors experience and learn on site, and on historian Bernard Eric Jensen’s view of cultural heritage, which helps assess what is regarded as valuable heritage. The study finds that these institutions often prioritize entertainment, yet deliberately weave in historical information. This approach strengthens visitors’ sense of connection to the site and the local community, while also helping to preserve the intangible part of Danish cultural heritage represented by ghost stories.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord