Det danske fiskeri af grønlandshajen: En undersøgelse af det historiske fiskeri af grønlandshajen ved Grønland med fokus på dets udvikling samt det gensidige forhold mellem menneske og natur: En undersøgelse af det historiske fiskeri af grønlandshajen ved Grønland med fokus på dets udvikling samt det gensidige forhold mellem menneske og natur
Oversat titel
The Danish fishery of the Greenland shark: A study of the historical fishery of the Greenland shark in Greenland with focus on its development and the mutual relationship between human and nature
Forfatter
Larsen, Camilla Bøgeskov
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Resumé
Specialet undersøger det historiske danske fiskeri af grønlandshajen (Somniosus microcephalus) i Grønland i det 18., 19. og 20. århundrede med et marint miljøhistorisk blik, der kombinerer historie og marinbiologi. Med udgangspunkt i dagbøger, fangstlister, registre over indkøbt lever samt ugentlige fangsttal og isforhold kortlægges fiskeriets udvikling i omfang og teknologi, miljøets betydning og hvad historiske data kan bidrage med til forståelsen af hajens biologi og adfærd. Undersøgelsen opstiller en tidslinje, hvor systematisk fiskeri begynder i 1786 og det kommercielle gennembrud sker omkring 1862, drevet af den effektive ishul-fisketeknik, som gjorde fiskeriet til et overvejende nordgrønlandsk foretagende. Gennemgangen af sæsonmønstre viser toppe i forår og sommer og et nord-til-syd-forskudt forløb (Upernavik i april, Uummannaq i maj-juni, Ilulissat i juni-juli, Qasigiannguit i juli og september-oktober), hvilket kan afspejle en sydgående migration. Tre teknologiske faser identificeres: hajbom-fiskeri, isfiskeri og dybhavsfiskeri med langliner og motorfartøjer; et forsøg på genoplivning i 1930’erne mislykkedes, og efter faldende efterspørgsel på levertran ophørte fiskeriet i 1960’erne. Afslutningsvist diskuteres mulige bestandseffekter, herunder selektiv fangst af store, ældre og kønsmodne hajer; i lyset af artens sene kønsmodning kan dette være en del af forklaringen på, at ingen gravide grønlandshajer er observeret i de seneste 60 år. Samlet peger specialet på, at historiske indsigter er vigtige for at forstå nutidige bestandsforhold i en art, hvor truet-status fortsat er usikker.
This thesis examines the historical Danish fishery for the Greenland shark (Somniosus microcephalus) in Greenland across the 18th, 19th and 20th centuries through a marine environmental history approach that combines history and marine biology. Using diaries, catch registers, records of purchased liver, and weekly catch data alongside ice conditions, it maps changes in scale and technology, the role of the environment, and how historical evidence can inform knowledge of the shark’s biology and behavior. The study establishes a timeline in which systematic fishing begins in 1786 and the commercial takeoff occurs around 1862, driven by effective ice-hole fishing that made the fishery predominantly a Northern Greenland enterprise. Analysis of seasonal patterns shows peaks in spring and summer and a north-to-south progression (Upernavik in April, Uummannaq in May–June, Ilulissat in June–July, Qasigiannguit in July and September–October), which may reflect southward migration. Three technological phases are identified: shark beam fishing, ice fishing, and deep-sea longline fishing with motor vessels; a 1930s revival attempt failed, and after demand for liver oil fell, the fishery ceased by the 1960s. Finally, the thesis discusses potential population effects, including selective removal of large, older, sexually mature sharks; given the species’ very late maturity, this may help explain the lack of observations of pregnant Greenland sharks over the past 60 years. Overall, the thesis underscores the value of historical insights for understanding current population status in a species whose conservation status remains uncertain.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]