Der er altid nye bølger på vej: En stedteoretisk analyse af nyere dansk grønlandslitteratur
Oversat titel
There Will Always Be New Waves Coming In: A Place Oriented Analysis of New Danish Greenland Literature
Forfattere
Lundgren, Philip Lavendt ; Grønlund, Anders ; Kristensen, Emilie Dybdal
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-06-03
Antal sider
201
Abstract
Forskningen i dansk Grønlands-litteratur har ofte tegnet to modsatrettede billeder: grønlænderen som ædel naturmenneske eller som socialt udstødt. Samtidig har man traditionelt fokuseret mere på mennesker end på steder. Denne afhandling ændrer fokus og undersøger, hvordan Grønland som sted skildres i nyere dansk prosa. Vi ser især på de seneste ti år med nærlæsninger af Kim Leines Tunu (2009), Profeterne i Evighedsfjorden (2012) og De søvnløse (2016), Iben Mondrups Godhavn (2014), Bjarne Ljungdahls Korsveje i Nord (2015) og Margrethe Tjalves Iseskrog (2017), og sammenligner på tværs af forfatterskaber og genrer for at tegne et samlet billede. Analysen bygger på stedteori med inspiration fra bl.a. Louise Mønster, Tim Cresswell og Marc Augé. Centrale begreber er sted (meningsfuldt sted), ikke-sted (overgangsrum uden varig tilknytning), stedløshed (tab af forankring) og multicentrethed (flere betydningsfulde knudepunkter i fortællingen). Vi supplerer med postkoloniale perspektiver, især Edward Said, for at se, hvordan et dansk blik på en tidligere koloni præger skildringerne. Vi undersøger, hvordan vigtige steder som fjorden, skolen og bygden beskrives, hvordan mennesker interagerer med dem, og hvilke symbolværdier de tillægges. Efter hver del sammenholder vi fundene med anden dansk Grønlands-litteratur for at belyse udvikling og fællestræk. Siden midten af 1800-tallet går motiver som rejsen til Grønland, institutioners betydning og identitetsopløsning igen. I nyere tekster former globalisering, økologisk imperialisme og klimaforandringer stederne. De litterære steder rummer ofte en (imperialistisk) kritik, som vi udfolder i en diskussion inspireret af Saids pointe om, at man ikke uden videre kan lære om “Orienten” gennem vestlig litteratur. Hvad lærer vi så her: om stederne, forfatterne, danskerne – eller om den litterære form? Vi peger bl.a. på en tendens til, at danske forfattere undlader at kritisere grønlandske personer og i stedet retter kritikken mod steder, særligt institutioner og bygder, der peger på kolonisering, flytning af lokalbefolkning og globalisering. Samlet giver materialet et detaljeret billede af den nyere danske Grønlands-litteratur. Nogle steder er nye, men mange skildringer trækker på dansk litterær tradition: fjorde og bjerge, arbejdspladser og hjem går igen. Steder opstår ikke ud af intet; nogle består, andre ændrer sig, og nye kommer til – der vil altid komme nye bølger ind.
Research on Danish literature about Greenland has often repeated two opposing images: the Greenlander as a noble figure close to nature, or as a social outcast. At the same time, studies have tended to focus on people rather than places. This thesis shifts the focus to how Greenland as a place is portrayed in recent Danish prose. We concentrate on the past decade and closely read Kim Leine’s Tunu (2009), The Prophets of Eternal Fjord (2012) and The Sleepless (2016), Iben Mondrup’s Godhavn (2014), Bjarne Ljungdahl’s Korsveje i Nord (2015), and Margrethe Tjalve’s Iseskrog (2017), comparing across authors and genres to build a coherent picture. Our analysis uses place theory, drawing on Louise Mønster, Tim Cresswell, and Marc Augé. Key ideas include place (a meaningful location), non-place (transient spaces without lasting attachment), placelessness (loss of anchoring), and multicenteredness (several significant focal points in a narrative). We add postcolonial perspectives, especially Edward Said, to consider how a Danish view of a former colony shapes representation. We examine how crucial locations such as the fjord, the school, and the village are described, how people interact with them, and what symbolic meanings they carry. After each part, we relate the findings to other Danish literature about Greenland to trace developments and shared patterns. Since the mid-19th century, certain motifs recur: journeys to Greenland, the role of institutions, and the disintegration of identity. In more recent works, globalization, ecological imperialism, and climate change shape literary places. These settings often carry an (imperial) critique, which we unpack in light of Said’s claim that one cannot straightforwardly learn about the “Orient” through Western literature. What, then, do readers learn here: about places, authors, Danes, or the literary text itself? We note a tendency for Danish authors to avoid criticizing Greenlandic people and instead direct critique at places—especially institutions and villages linked to colonization, the relocation of local communities, and globalization. Taken together, the corpus offers a detailed picture of recent Danish literature on Greenland. Some places feel new, yet many depictions draw on Danish literary history: fjords and mountains, workplaces and homes appear again and again. Places do not arise from nothing; some endure, others change, and new ones emerge—there will always be new waves coming in.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
grønland ; dansk grønlandslitteratur ; stedteori ; postkolonialisme ; kim leine ; prosa ; sted ; ikke-sted ; scanguilt ; margrethe tjalve ; iben mondrup ; bjarne ljungdahl ; profeterne i evighedsfjorden ; de søvnløse ; tunu ; iseskrog ; korsveje i nord ; godhavn ; kronotop ; edward said ; orientalisme ; eskimoeksotisme ; louise mønster ; tim cresswell ; tim edensor ; hans hauge ; marc augé ; skønlitteratur ; grønlandsk ; litteraturhistorie ; henrik pontoppidan isbjørnen ; b.s. ingemann ; peter høeg ; arctic noir ; stereotyper ; steder ; dansk litteratur ; placelessness ; multicenteredness ; mimicry ; in-between ; kirsten thisted ; aalborg universitet ; litteratur om grønland ; orienten ; eskimoorientalisme ; bachelard ; bakhtin ; grønlandsk litteratur ; 2019 ; koloni ; kolonialisme ; post-kolonialisme ; maritime rytmer