Fradrag for fordele ved ekspropriation - kohærens i nutidig retspraks

Abstract

Denne kandidatafhandling undersøger det erstatningsretlige koncept fradrag for fordele i konteksten af ekspropriation. Den metodiske fremgangsmåde er en retsdogmatisk analyse og retspolitisk diskussion. I den retsdogmatiske analyse redegøres der for udgangspunktet for gældende ret ved en gennemgang af betingelserne for ekspropriation samt retskilderne og retspraksis, som udstikker principperne for, hvornår der kan fradrages for fordele. Derefter bliver nyere sager, som drejer sig om fradrag for fordele, analyseret for at se, om disse følger, modstrider eller præciserer de etablerede principper for afkortning. I størstedelen af tilfældene følger de analyserede domme den præjudicerede retspraksis. I enkelte tilfælde modstrider kendelserne etableret retspraksis, men dette antages ikke at danne præcedens. Derudover præciserer nogle domme retsstillingen. I den retspolitiske analyse bliver den formelle kohærens af de tidligere analyserede domme diskuteret. Denne diskussion viser, at der er flere eksempler på inkonsistent brug af begreberne specielle og generelle fordele og et enkelt eksempel på inkohærent brug af nødvendighedsbetingelsen. I afhandlingens sidste del beskrives to måder, hvorpå fremtidig forskning kan undersøge, hvorfor retspraksis er inkohærent i forbindelse med sager om fradrag for fordele. Det første undersøgelsesperspektiv er, om positiv lovgivning ville gøre retsstillingen mere tydelig. Den anden undersøgelsesvinkel er en lingvistisk analyse af, hvordan begrebet fordele altid er indlejret i to forståelseskontekster, en juridisk og en almen sproglig, og hvordan dette potentielt påvirker konsistensen i retspraksis.

This master's thesis examines the legal concept of deduction for benefits in the context of expropriation. The methodological approach is a legal dogmatic analysis and legal policy discussion. In the legal dogmatic analysis, the basis of current law is outlined through a review of the conditions for expropriation, as well as the legal sources and case law that establish the principles for when benefits can be deducted. Subsequently, recent cases concerning deductions for benefits are analyzed to see if they follow, contradict, or clarify the established principles of deduction. In most cases, the analyzed judgments follow the precedent case law. In a few instances, the rulings contradict established case law, but this is not assumed to set a precedent. Additionally, some judgments clarify the legal position. In the legal policy analysis, the formal coherence of the previously analyzed judgments is discussed. This discussion shows that there are several examples of inconsistent use of the concepts of special and general benefits, and a single example of incoherent use of the necessity condition. In the final part of the thesis, two ways in which future research can investigate why case law is incoherent in cases of deductions for benefits are described. The first research perspective is whether positive legislation would make the legal position clearer. The second research angle is a linguistic analysis of how the concept of benefits is always embedded in two contexts of understanding, a legal and a general linguistic one, and how this potentially affects the consistency in case law.

A master thesis from Aalborg University

Fradrag for fordele ved ekspropriation - kohærens i nutidig retspraks

[Deduction of benefits from expropriation - coherence in contemporary case law]