De forandrede Medier og De uforandrede Holdninger: Et kvalitativt studie af danskernes holdning til kontanthjælpen med fokus på udvalgte informanters perception af programserien Blok på Bistand
Oversat titel
The Changing Media and the unchanging attitudes: A qualitative study in the Danes' attitudes towards social assistance which brings into focus selected informants perception of the tv show Blok på Bistand
Forfatter
Mose, Sandra Thorup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-08-22
Antal sider
75
Abstract
Afhandlingen tager udgangspunkt i et paradoks: Selvom danske medier i de senere år oftere har vinklet historier om modtagere af kontanthjælp negativt, ser danskernes holdninger til gruppen ud til at være bemærkelsesværdigt stabile. Tidligere analyser af aviser viser et skift fra at fremstille “værdige” modtagere (fx en hjemløs, der ikke selv bærer skylden) i 1998–1999 til “uværdige” modtagere i 2011–2012 (fx sager som “Robert” og “Carina”, der fremstilles som personer, der kunne arbejde, men ikke vil). Samtidig peger andre undersøgelser på, at befolkningens generelle holdninger ikke har ændret sig tilsvarende. Denne afhandling undersøger, hvorfor den negative mediedækning ikke ser ud til at flytte holdningerne. Gennem et casestudie følger jeg otte seeres reaktioner på tv-programmet “Blok på Bistand”. Hver deltager blev interviewet umiddelbart efter at have set programmet og igen fem dage senere. Tilgangen er hermeneutisk og fokuserer på den enkeltes refleksion. Deltagerne blev udvalgt efter køn, uddannelsesniveau og politisk ståsted, og analysen inddrager bl.a. Zallers RAS-model (Receive–Accept–Sample) og teorier om stereotyper. Resultaterne viser for det første, at deltagerne reflekterede over programmet og generelt blev mere positive over for deltagerne i udsendelsen fra første til andet interview. De højtuddannede var især kritiske over for interviewerens spørgsmål, mens de lavere uddannede i højere grad justerede deres egne tidligere udsagn. For det andet forsøgte flere deltagere i første interview at placere programmets medvirkende i faste kategorier, men denne kassetænkning fyldte mindre fem dage senere. Det tyder på, at deltagerne ikke har stærke, faste stereotyper om kontanthjælpsmodtagere at trække på. For det tredje blev deltagerne generelt mere empatiske og sympatiske over tid—tydeligst i kvindegruppen; én mand var empatisk hele vejen, mens andre først blev det i andet interview. Endelig havde beskæftigelse betydning: Personer i sociale fag viste mere empati end personer med håndværks- eller handelsfag. Samlet peger afhandlingen på, at mennesker aktivt reflekterer over medievinklingen, programmets deltagere, interviewerens spørgsmål og deres egne holdninger. Denne refleksion kan svække den umiddelbare effekt af negativ dækning og være med til at forklare, hvorfor de samlede holdninger til kontanthjælpsmodtagere forbliver stabile.
This thesis starts from a paradox: although Danish media have increasingly portrayed welfare recipients in a negative light, Danes’ overall attitudes toward the group appear strikingly stable. Earlier newspaper analyses show a shift from portraying “deserving” recipients (for example, a homeless person not blamed for their situation) in 1998–1999 to “undeserving” recipients in 2011–2012 (notably figures like “Robert” and “Carina,” presented as able but unwilling to work). At the same time, other studies suggest that public attitudes have not shifted accordingly. To explore why more negative coverage has not moved attitudes, this study follows eight viewers’ responses to the TV program “Blok på Bistand.” Each participant was interviewed immediately after viewing and again five days later. The approach is hermeneutic, focusing on individual reflection. Participants were selected by gender, education level, and political orientation, and the analysis draws on John Zaller’s RAS model (Receive–Accept–Sample) and theories of stereotyping. Findings show, first, that participants reflected on the program and generally became more positive toward its participants from the first to the second interview. Highly educated participants tended to critique the interviewer’s questions, while less-educated participants were more likely to reconsider their own earlier statements. Second, several participants initially tried to place the program’s subjects into fixed categories, but this “sorting” mattered less five days later, suggesting they lacked strong, stable stereotypes about welfare recipients. Third, empathy and sympathy increased over time—most clearly among women; one man remained empathetic throughout, while others only expressed empathy in the second interview. Finally, occupation mattered: those in social professions showed more empathy than those in trades. Overall, the thesis indicates that people actively reflect on media framing, the program’s participants, the interviewer’s questions, and their own views. This reflection can dampen the immediate impact of negative coverage and helps explain why aggregate attitudes toward welfare recipients remain stable.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
