Dansk CFC-lovgivning - i et EU-retsligt perspektiv
Forfatter
Sørensen, Maria
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-06-03
Antal sider
79
Abstract
Den 12. juli 2016 vedtog Rådet for Den Europæiske Union Anti‑Tax Avoidance‑direktivet (2016/1164) for at modvirke skatteundgåelse, der forvrider det indre marked. Direktivet er et svar på øget globalisering og forskelle mellem landes selskabsskatteregler, som multinationale selskaber kan udnytte. Dette projekt belyser de danske CFC‑regler efter gennemførelsen af direktivet via lovforslag L 28 B (ændring af SEL § 32). CFC‑reglerne gør det muligt at beskatte visse indtægter i udenlandske datterselskaber, som kontrolleres af danske selskaber, for at forhindre flytning af overskud. Forslaget har mødt bred kritik fra erhvervsorganisationer, virksomheder og andre, som mener, at Danmark har implementeret artikel 7, stk. 1, litra b (lavskattebetingelsen) og artikel 7, stk. 2, litra a (substansfritagelsen) for stramt. Analysen peger på, at implementeringen øger efterlevelseskravene og udvider, hvilke selskaber der bliver omfattet af CFC‑beskatning. Det skyldes især: 1) en skærpelse af kontrolbetingelsen (hvornår et dansk moderselskab anses for at kontrollere et udenlandsk datterselskab), 2) en lavere tærskel i indkomstbetingelsen (den andel af visse indtægter, der udløser CFC‑beskatning), og 3) en udvidelse af CFC‑indkomst til også at omfatte indkomst fra immaterielle aktiver (ikke‑fysiske aktiver) og fra faktureringsselskaber. På den baggrund vurderes effektiviteten af de danske CFC‑regler ikke at stå mål med de administrative og økonomiske omkostninger, hvilket kan svække danske virksomheders konkurrenceevne, fordi etablering i Danmark alt andet lige bliver mindre attraktiv. Analysen peger også på, at de danske regler formentlig er mere restriktive end nødvendigt for at begrænse aggressiv skatteplanlægning og beskytte selskabsskattegrundlaget. En central årsag er, at reglerne omfatter alle datterselskaber, uanset hjemlandets skatteniveau eller om der er reel økonomisk aktivitet. Rapportens konklusion er derfor, at den danske CFC‑anti‑omgåelsesregel ikke lever op til proportionalitetsprincippet og dermed kan være i strid med EU‑reglerne om etableringsfrihed.
On 12 July 2016, the Council of the European Union adopted the Anti‑Tax Avoidance Directive (2016/1164) to curb tax avoidance that distorts the internal market. The directive responds to growing globalization and differences between countries’ corporate tax systems that multinational companies can exploit. This thesis examines Denmark’s controlled foreign company (CFC) rules following implementation of the directive through draft bill L 28 B, which amends section 32 of the Corporation Tax Act (SEL § 32). CFC rules allow Denmark to tax certain income in foreign subsidiaries controlled by Danish companies to prevent profit shifting. The proposal has drawn extensive criticism from business organizations, companies, and others who argue that Denmark has implemented Article 7(1)(b) (the low‑tax condition) and Article 7(2)(a) (the substance exemption) too strictly. The analysis indicates that implementation will increase compliance burdens and widen the range of companies subject to CFC taxation. The main reasons are: 1) a stricter control test (when a Danish parent is deemed to control a foreign subsidiary), 2) a lower threshold in the income test (the share of certain income that triggers CFC taxation), and 3) a broader definition of CFC income that also includes income from intangible assets (non‑physical assets) and from invoicing companies. Based on this, the thesis assesses that the effectiveness of the Danish CFC rules does not sufficiently justify the administrative and financial costs. This may weaken the competitiveness of Danish companies, as establishing in Denmark becomes less attractive, all else equal. The analysis further suggests that the Danish rules are likely more restrictive than necessary to limit aggressive tax planning and protect the corporate tax base, notably because they apply to all subsidiaries regardless of the jurisdiction’s tax level or whether there is real economic activity. The report therefore concludes that the Danish CFC anti‑avoidance rule does not comply with the principle of proportionality and may conflict with EU rules on freedom of establishment.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]